- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
153

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rogert, Ditlev Ludvig, 1742-1813, Landsdommer, Musikdilettant - Rogert, Poul, 1702-49, Præst - Rohde, Johan Gudman, f. 1856, Maler, Lithograf

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Melodien blev første Gang trykt 1783 i 1. Bind af Kammermusikus
Schiørrings «Selskabssange med Melodier» (Bindets Titelblad
har Aarstallet 1785, men 1. Hæfte, hvori «Kong Christian» findes,
var allerede udkommet 1783).

Øst, Materialier t. et dansk biogr.-lit. Lex. S. 919.
Berggreen, Melodier til fædrelandshist. Digte (1840) S. x.
Nær og Fjern 1. Febr. 1880.

V. C. Ravn.


Rogert, Poul, 1702-49, Præst, blev født 2. April 1702 i
Nakskov, hvor hans Fader af samme Navn (d. 1706) var resid. Kapellan;
Moderen hed Ida f. Rostorph (d. 1713). Han blev Student fra Nakskov
Skole 1722 og Hører sammesteds 1728; tog Attestats 1731 og
blev Aaret efter personel Kapellan hos Sognepræsten i Nakskov.
1735 forflyttedes han til Sognekaldet i Utterslev paa Laaland og
døde 13. April 1749. Fra den Tid, han var Hører i Nakskov,
haves en allegorisk, religiøs Komedie, forfattet af ham og opført
flere Gange af Skoledisciplene paa Raadhuset i Nakskov, men langtfra
til almindeligt Bifald («Den faldne og igjen oprejste Salvande»).
Ellers er han bekjendt som historisk Forfatter, i det han i Haandskrift
(Thottske Saml., Fol., Nr. 730) har efterladt en meget stor
Samling Efterretninger af betydeligt Værd til Laalands Historie,
hvoraf Eftertiden har høstet rigt Udbytte. Et lille Brudstykke om
Nakskovs Historie i Krigsaarene 1658-59 blev udgivet i Trykken
1775. Den flittige Samlers Helbred var des værre kun svagt, hvad
der ogsaa gjorde ham tungsindig. 1740 havde han ægtet Cæcilie
Margrethe Rhode, f. Müller, Enke efter Konsumtionsforvalter Lars
R. i Nakskov. Deres Søn er ovfr. anførte Komponist D. L. R.

Hundrup, Lærerstanden ved den lærde Skole i Nakskov S. 18 f.
Kirkehist. Saml. 3. R. VI, 401 ff.
Hist. Tidsskr. 5. R. II, 33 ff.

A. Jantzen.


Rohde, Johan Gudman, f. 1856, Maler, Lithograf. R. er født i
Randers 1. Nov. 1856 som Søn af Kjøbmand Herman Peter R. og
Ane Marie f. Schmidt. Efter at være bleven Student 1875 lagde han
sig efter Medicinen og aftjente endog sin Værnepligt som Underlæge
i Søetaten, men bestemte sig snart derpaa til at følge sit Kald
for Kunsten, besøgte først en Tid Akademiet, derpaa Krøyers og
Tuxens Malerskole og udstillede fra 1888 dels Genrebilleder, dels
Landskaber, af hvilke de sidste ere de værdifuldeste, særlig
udmærkede ved stor Varme og Finhed i Tonerne; smukke Prøver
paa denne Side af hans Kunst – «Sommerdag ved Karup Aa» og
«Vinteraften i Ribe» – ejes af Nationalgalleriet. Større Betydning
end i sin Egenskab af Maler har dog R. som Lithograf; foruden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free