- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
154

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rohde, Johan Gudman, f. 1856, Maler, Lithograf - Rohde, Lewin Jürgen, 1786-1857, navtisk Forfatter - Rohde, Niels Frederik Martin, 1816-86, Landskabsmaler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nogle meget karakterfulde Originallithografier, dels Portrætter, dels
Landskaber, har han udført Reproduktioner af andre Maleres Værker
og derved vist sig som en Lithograf af meget høj Rang. Ikke
blot ved aandfuld Opfattelse og trofast Gjengivelse, men ogsaa ved
fin malerisk Virkning og Blødhed i Foredraget staa hans Hovedværker
– «Døden og Brændehuggeren» efter Millet, «En ung Pige»
efter V. Hammershøj og fremfor alt «Bethesda Dam» efter Joakim
Skovgaard – i første Række af, hvad der overhovedet er frembragt
paa det givne Omraade.

Weilbach, Nyt Kunstnerlex.

Sigurd Müller.


Rohde, Lewin Jürgen, 1786-1857, navtisk Forfatter, Søn af
Agent og Kjøbmand Jørgen Lewin R. (f. 15. Maj 1735 d. 21. Okt. 1793)
og Marie f. Magens (f. 15. April 1754 d. 5. Maj 1833), er født 28.
Okt. 1786 paa St. Thomas. Han blev Sekondlieutenant i Marinen
1807, Premierlieutenant 1815, karakt. Kapitajnlieutenant 1819, karakt.
Kapitajn 1821, karakt. Kommandørkapitajn 1835. 1821 blev han
Havnemester, 1825 Havnekapitajn paa St. Thomas, hvilken Stilling
han beklædte til 1854; derefter flyttede han tilbage til Kjøbenhavn.
Allerede 1814 rejste han til St. Thomas og blev der et Aars Tid,
1819 traadte han uden for Nummer og lod sig ansætte som en Slags
Assistent hos Havnemesteren paa St. Thomas; han har derfor
som Officer gjort liden aktiv Tjeneste. Derimod har R. gjort sig
fordelagtig bekjendt ved Udgivelsen af flere navtiske Værker.
Saaledes forfattede han til Brug i Skibe 1828 en Telegrafordbog, der
længe benyttedes i Marinen, 1835 en Signalbog, der senere er bleven
oversat i næsten alle evropæiske Sprog; han har desuden udarbejdet
Søkort over vore vestindiske Farvande samt givet en Del ret værdifulde
Bidrag angaaende Signalvæsen og Navigation i «Arkiv for Søvæsen)).
– R. blev 1821 gift med sin Søsterdatter Louise Brown
(f. paa St. Thomas 26. Jan. 1806, d. i Sommeren 1850), Datter af
Prokurator, Planter, Overkrigskommissær George B. og Anna Eliza
f. Rohde. Han døde i Kjøbenhavn 2. Avg. 1857.

Erslew, Forf. Lex.

C. With.


Rohde, Niels Frederik Martin, 1816-86, Landskabsmaler,
var Søn af Bogholder i Skifteretten Peder R. og Johanne f. Holm,
og blev født i Kjøbenhavn 27. Maj 1816. Efter sin Konfirmation
kom Fred. R. paa Kunstakademiet og gjennemgik dets Skoler,
medens han samtidig blev Elev af J. L. Lund. Dog søgte han
ogsaa Vejledning hos H. Buntzen og Chr. Købke. Han udstillede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:11 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/14/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free