Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Frederik Christian, 1724-1802, Statsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Christian VII desuden havde forhørt sig hos adskillige sagkyndige,
endte det med, at han gav Danneskjold Ret, hvorefter R. trak sig
tilbage for denne. Uheldigvis blev dette Personskifte af alt for kort
Varighed; kun et Aars Tid forblev Danneskjold i Embedet som
Overkrigssekretær og «Surintendant de marine», saa styrtedes han
atter, og Marineforvaltningen kom paa ny i daarlige Hænder;
samtidig fik R. som Medlem af Konseillet igjen Indflydelse, og denne
steg yderligere, da han endelig 1784 for anden Gang blev
Søetatens øverste Leder.
I sit Forhold over for den fortjenstfulde og ædle Fabrikmester
Henrik Gerner (V, 614) bærer R. et stort og tungt Ansvar. Gerner,
der, takket være hans alsidige Begavelse, 1774 var bleven Præsident
i det kongl. Landhusholdningsselskab, forfægtede her med Begejstring
sine Fremskridtsidéer for Bondestandens Ophjælpning; han
kom derved i et stærkt Modsætningsforhold til R., der som
Godsejer var stokkonservativ. Herefter blev Gerner en Skive for R.s
Forfølgelse, dels direkte, dels udført gjennem Ministerens villige
Redskab Underfabrikmester E. V. Stibolt. At disse Fortrædigelser
forbitrede Gerners sidste Leveaar, er sikkert; ikke usandsynligt er
det endogsaa, at de have været medvirkende til hans tidlige Død
(1787). Ved hans Ligbegængelse, der fandt Sted under megen
Deltagelse fra Befolkningens Side, demonstrerede Ove Malling, Tyge
Rothe o. a. mod R. og hans alt for konservative Kolleger. R.s
sidste Embedsaar ere blevne karakteristiske ved hans Forsøg paa
at styrte A. P. Bernstorff. Sammen med Schack-Rathlou og den
russiske Gesandt Baron Krüdener, der i denne Sag handlede efter
Cathrine II’ s Ordre, søgte han at fortrænge ham af Frederik VI’s
Gunst, men forgjæves. Han faldt selv ved sin krasse Modstand
mod Bondesagen. I «Tilskueren» 1888 findes trykt den af R. mod
Landboreformerne indgivne Memorial, der gav Anledning til hans
Fald, og som ganske vist ikke vidner om Fremsyn eller nogen skarp
Dømmekraft.
R. blev 1748 gift med Dorothea Reedtz (f. 1731 d. i April 1801),
Datter af Kammerherre Tønne R. til Barritskov. R., der ejede
Stamhuset Rosenholm, Rygaard og Egholm, var en meget slet
Økonom og som Følge deraf i stadig Pengeforlegenhed.
Birch, Geheimeraader S. 21.
Tilskueren 1888, S. 483.
Hist. Tidsskr. 5. R. II.
(Lütken,) Efterretn. om d. danske Søe-Etat fra forrige Tider (1790).
C. With.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
