Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Gotskalk Eriksen, -1544, Christian II's Kansler og Kejser Carl V's Raad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rosenkrantz, Gotskalk Eriksen, –1544, Christian II’s
Kansler og Kejser Carl V’s Raad, hørte til den saakaldte
slesvigske Linje, der skriver sig fra Kogsbøl i Emmerlev Sogn i Højer
Herred. Mester G.s Fødselsaar er ukjendt, men maa formodentlig
falde mellem 1480 og 1490; 1505 synes han at være indskrevet
ved Rostocks Universitet, 1513 ved Kølns. 1513 nævnes han som
Magister og kongl. Sekretær; 1514 forlenedes han med St. Peders
Kirke i Højer, som da regnedes til Ribe Stift. Han synes at
have sluttet sig til Sigbrits Parti; han var med Kongen i
Stockholm under Blodbadet (1520) og efterlodes der som Kansler i den
Regering, Kongen ved sin Tilbagerejse havde efterladt sig med
Ærkebiskop Gustav Trolle i Spidsen. Efter Stockholms Overgivelse
til Gustav Vasa 16. Juni 1523, paa en Tid, da Christian II
allerede var landflygtig, begav M. G. sig til Søren Norby paa
Gulland. Her fra begav M. G., der stadig bevarede sin katholske Tro,
sig 1524 paa en Pilegrimsrejse til Apostelen Jacobs Grav i
Compo-stella i Spanien. Paa Udvejen havde han en Sammenkomst med
Kongen i Lier og medtog forskjellige diplomatiske Hverv til
Kongens Afsendinger ved Kejserhoffet. Da M. G. kom tilbage fra
Spanien til Nederlandene, var Christian II’s gamle, tro Kansler
Claus Pedersen død, og M. G. blev nu Kongens Kansler. Da efter
Dronning Elisabeths Død 1526 den nederlandske Regering af Frygt
for Kongens og flere af hans Medfølgeres lutherske Sindelag tog
Børnene fra ham, ansattes M. G. som paalidelig Katholik ved
Børnenes Hofstat i Mecheln, og dette vedvarede lige til Prins
Hans’ Død 1532. Det blev ham dog forbudt at læse med
Børnene, og hans Ophold i Mecheln afbrødes ofte af Rejser i
Kongens Tjeneste. Hans Hverv, at foredrage Kongens Sager for Hoffet,
var ikke let, da Regentinden, Dronningens Faster Margrethe,
nærede stor Mistillid eller ligefremt Fjendskab til Kongen. Man har
fra disse Aar en Mængde Skrivelser fra M. G. til Kongen, der
vidne om hans store Troskab mod denne, hans retsindige Karakter
og ofte store Frimodighed over for Kongen. I Aaret 1527 sendtes
han til Skotland for at fremskynde et Tog til Norge, som
M. G. personlig skulde staa i Spidsen for, og som skulde gjælde
Bergen. Ved Hoffet i Edinburgh udrettede M. G. dog trods al
sin Veltalenhed intet, saa at det kun lykkedes ham at faa et Par
enkelte Kaperskibe udrustet. I den følgende Tid var G. E.
uafbrudt i Virksomhed, men den nederlandske Regerings Uvilje og
Kongens Pengemangel hindrede alle Foretagender. Først da i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
