- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
240

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Holger Ottesen, 1517-75, til Boller og Rosenvold, Statholder i Nørrejylland og Marsk - Rosenkrantz, Iver, 1674-1745, Statsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Plads under samme Tag. Det var saaledes ingenlunde at betragte
som kongelig Unaade. H. R. brugtes stadig til diplomatiske
Sendelser; 1573 blev han derpaa udnævnt til Rigsmarsk, en Værdighed,
der havde staaet ubesat siden Frands Brockenhuus’ Fald ved
Varberg, – en Stilling, som han først paatog sig efter indtrængende
Forestillinger af Kongen og Rigsraadet, som han da aldrig trængte
sig selv frem. Som Marsk fik han ikke Lejlighed til at udøve nogen
større Virksomhed. 29. Jan. 1575 fik han Skjødebrev paa det rige
St. Hans Kloster ved Horsens, hvori han havde store Pantesummer,
og s. D. Bygholm frit paa Livstid, dog mod at opgive Pantesummerne,
han havde staaende heri. Statholderstillingen i Nørrejylland
beholdt han indtil sin Død. Denne indtraf allerede 4. Marts s. A.
(1575) paa Bygholm i hans 58. Aar; han stededes til Hvile i Ut
Kirke ved Boller, som han havde indrettet til et Mausoleum for en
stor Del af sin Slægt. Han var ubetinget en Hædersmand, ligesom
hans Broder Jørgen stærkt paavirket af den Gudsfrygt, der
udmærkede de bedre Medlemmer af den Adelstand, der havde været
Vidne til Reformationsrøret.

Fru Karen Gyldenstjernes store Virksomhed efter Mandens Død
er tidligere omtalt (VI, 375).

L. Bertelsen, Ligpræd. ov. H. R. (1576).
Hist. Tidsskr. 5. R. VI.

A. Heise.


Rosenkrantz, Iver, 1674-1745, Statsmand, var en Søn af
ovfr. nævnte Gehejmeraad Erik R. til Rosenholm og Margrethe
Krabbe til Vemmetofte og var født 5. Dec. 1674. Faderen mistede
han allerede, da han var 7 Aar; men han synes at have faaet en
meget omhyggelig Opdragelse og en god Undervisning, uvist dog
ved hvilke Lærere. 1694 tiltraadte han en Udenlandsrejse, der
varede et Par Aar. I Jan. 1698 blev han efter sin Tilbagekomst
udnævnt til Kammerjunker hos Prinsesse Sophie Hedevig; men det
skulde dog ikke blive Hofmandsbanen, han kom til at gaa.
Allerede i Aaret 1700 udnævntes han (30. Okt.) til Afsending hos
Carl XII, og han opsøgte da ogsaa denne i Lifland; men han
blev ikke modtaget, saaledes at han maatte rejse hjem uden saa
meget som at have talt med den svenske Konge. Heldigere var
han i det mindste personlig, da han 1702 kom til England som
Statsafsending og kunde virke her indtil 1705. Det ser ud til, at
han har gjort et godt Indtryk i de engelske Statsmandskredse og
ved Dronning Annas Hof. Da han var kommen tilbage der fra,
valgte Kong Frederik IV ham til at følge med paa hans italienske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:11 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/14/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free