Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Oluf Baron, 1622-85, Gehejmeraad - Rosenkrantz, Oluf Nielsen, o. 1490-1545, til Vallø, Rigsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1682 fik hun at vide, at Egholm var forbrudt; for Sorgen over
Titlernes Fortabelse skaanede R. hende i alt Fald endnu en Tid. Dybt
rystet og ulykkelig, som hun blev ved Tanken om at skulle forlade
sin Gaard, synes hun at have været den, der i den følgende Tid
gjorde alt for at redde denne. For saa vidt lykkedes det ogsaa, som
Egholm gik over til hendes Datter Helle Helene, gift med
Gehejmeraad Mogens Skeel, og Forældrene bleve bosiddende der;
derimod gik Enggaard tabt. O. R. synes selv mest at have opgivet
Spillet; i et latinsk Tankesprog fra 1682 betegnede han sin
Stemning som Lede til Verden og Længsel efter Himlen; dog forbitredes
hans sidste Dage ved Generalfiskalens Fordring paa 2000 Rdl. i
rede Penge som Vederlag til sig. Han døde 13. Marts 1685.
Rothe, Brave danske Mænds og Qvinders Eftermæle II, 558 ff.
Tilskueren 1892, S. 441 ff.
J. A. Fridericia.
Rosenkrantz, Oluf Nielsen, o.1490-1545, til Vallø,
Rigsraad, var Søn af ovfr. nævnte Rigshofmester Niels Eriksen R. (d.
1516). Allerede i Kong Hans’ Tid blev han forlenet med
Vordingborg som kongeligt Regnskabslen (1512-17) og fik efter Faderens
Død Brev paa at beholde Koldinghus Slot og Len som et frit
Pant paa 30 Aar (1517). Nogen Misstemning fra Christian II’s Side
mod O. R. personlig mærkes ikke, selv efter at Kongen 1521 havde
taget den omstridte Del af Valløgodset og de 2 Gaarde i Kjøbenhavn
fra Moderen (jvfr. ovfr. S. 274 f.). Da Oprøret mod Christian II
udbrød, sluttede O. R. sig til Mogens Gjøe og søgte at optræde
mæglende; han deltog saaledes i det frugtesløse Møde i Særslev
Kirke og skal derefter have givet Kongen det uheldsvangre Raad
at begive sig til Kjøbenhavn for at se Tiden an. Koldinghus blev
derpaa Samlingsstedet for de Adelsmænd, der endnu forbleve
Kongen tro, medens Hertug Frederik med sine Tropper og de
oprørske Adelsmænd laa i Kolding By. Da Slottet ikke kunde udholde
en længere Belejring, fik O. R. Stilstand til Paaske (5. April), men
da Hertug Frederik og Oprørerne kort efter truede ham og hans
Venner paa Livet, hvis de ikke sluttede sig til Hertugen, sendte O. R.
(17. Marts) Christian II Underretning herom; han vilde gjærne have
begivet sig til Kongen, skriver han, men turde ikke af Frygt for
Sigbrit, der truede ham og hans Venner paa Livet, og som ogsaa
var Skyld i, at han og hans Moder havde mistet Valløgodset og
Gaardene i Kjøbenhavn. Han deltog derpaa i Frederik I’s Hylding
i Viborg (26. Marts 1523) og blev derpaa optaget i Rigsraadet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
