Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rostrup, Jacob, -1594, til Lergrav - Rostrup, Søren Kaspar Villiam, f. 1845, Industridrivende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nationer, der ikke laa i Krig med Kongen af Spanien, solgte Skibe og
Ladninger, og da han lod Mandskabet paa det ene tagne Skib
kaste over Bord, kunde hans Færd kun betegnes som almindeligt
Sørøveri. Uenighed med hans Mandskab, der endog efter hans
Sigende havde villet kaste ham selv over Bord, nødte ham til at
søge Havn i Aarhus, hvor Skibet blev beslaglagt, medens Besætningen
flygtede til alle Sider. De bleve dog alle paagrebne, J. R.
selv i Nærheden af Assens. Hans Stalbrødre, i alt 27 Mand, af
hvilke 3 vare tyske Adelsmænd, den ene endog Domherre i Bremen,
bleve halshugne i Helsingør, skjønt de fleste af dem sikkert
i god Tro til hans Kaperbreve havde sluttet sig til ham. Selv
blev han tiltalt paa Herredagen 1594 dels for sit Forhold ved de
fremmede Hoffer, dels for Sørøveri, men Dommen angik dog kun
den sidste Forbrydelse. Som «Kapitajn, Pot og Pande» for det
hele maatte han selvfølgelig dele Skæbne med sit Selskab, og 7.
Juni 1594 blev han halshugget uden for Kjøbenhavns Slot. Han var
ikke gift.
Hist. Archiv 1877, II, 161 ff.
Thiset.
Rostrup, Søren Kaspar Villiam, f. 1845, Industridrivende.
K. R. er født 2. Avg. 1845 l Kjøbenhavn; Forældrene vare
Snedkermester Nicolai Peter R. og Bodil f. Hansdatter. 1863 blev han
Student, 1869 tog han juridisk Examen, og 1875 blev han
Overretssagfører. Ad den saaledes begyndte Vej fortsatte han dog ikke.
Da han i Faderens sidste svagelige Aar væsentlig havde ledet dennes
betydelige Ligkisteforretning, overtog han den efter Faderens Død
med Borgerskab som Snedkermester (1886), og det er et Tidernes
Tegn, at den ikke – faglærte hurtig kom til at spille en Rolle i
Haandværkernes Kreds. Han blev 1889 Medlem af Snedkerlavets
Bestyrelse, 1891 Viceoldermand og 1898 dets Oldermand. Ganske
paa samme Maade gik det i Haandværkerforeningen, som han blev
Formand for 1896. Som delegeret fra den fik han Sæde i det
tekniske Selskabs Bestyrelse og i Fællesrepræsentationen for dansk
Industri og Haandværk. Her interesserede han sig for en
Sammenslutning af Arbejdsgiverne Landet over, og da en Forhandling
med «Arbejdsgiverforeningen af 1896)) førte til Dannelsen af «Dansk
Arbejdsgiver- og Mesterforening» (1898), valgtes han til dens
Næstformand og kom herved til at spille en Rolle i den store Lock-out
i 1899. Siden 1894 er han Medlem af Kjøbenhavns Borgerrepræsentation,
siden 1891 har han haft Sæde i Industriforeningens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
