- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
353

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rothe, Andreas Bjørn, 1762-1840, Medlem af Universitetsdirektionen, juridisk Forfatter - Rothe, Carl Adolph, 1767-1834, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var han fra 1811-16 Medlem af Karantænedirektionen, fra 1813
Medlem af Postpensionskassedirektionen, fra 1816, da denne
ophævedes, til sin Død af den almindelige Pensionskassedirektion
samt fra 1812-14 og fra 1817 til sin Død Medlem af Direktionen
for Universitetet og de lærde Skoler og blev 1833 Medlem af en
Kommission til Omordning af den juridiske Examen. 1803 blev
han Justitsraad, 1809 Etatsraad, 1817 Konferensraad, 1824
Kommandør og 1828 Storkors af Danebrog og endelig ved sin Udtræden af
Kancelliet 1833 Gehejmekonferensraad. Han døde 22. Avg. 1840. –
Han var i 1789 blevet gift med Georgia Hincheldey (f. 13. Avg.
1770 d. 29. Juli 1846), Datter af Justitsraad Christian H. (VII, 450).

For Eftertiden staar R. først og fremmest som den dygtige
og samvittighedsfulde Embedsmand, en Type paa den oplyste
Enevældes brave og fuldtro Mænd. I sin Bund human og besjælet
af en levende Trang til at fremme Menneskevellet var han fast
overbevist om, at dette alene kunde ske ved en vis og faderlig
Regering, hvis Mænd da ogsaa maatte have en klar Erkjendelse
af de Pligter, som deres betydningsfulde Kald paalagde dem. Fra
sin bedste Side viser han sig derfor i sin Gjerning som Medlem
af Forligskommissionen, en Indretning, der, som han selv siger,
«indgyder Borgerne Følelsen af barnlig Hengivenhed for
Regeringen», i det den hjælper dem, der ofte ikke selv forstaa det, til
at finde en Løsning, som tjener deres sande Tarv. De Skrifter
om Forligsvæsenet, som R. 1801-4, ogsaa paa Fransk og Tysk,
udgav, indeholde Bidrag til dette Procesinstituts Belysning, som
heller ikke i Nutiden have tabt deres Betydning. I et Skrift om
Ægteskabsskilsmisse (1805) viser han i hvert Fald den bedste Vilje
til at dømme frisindet om dette Forhold, og i en Piece (1833) om
Privatmanuduktion til den juridiske Examen fremsætter han træffende
Bemærkninger om de Farer, Manuduktionsvæsenet frembyder for et
virkeligt Studium. Endelig er han Forfatter til den i Skriftet
«Regeringsskiftet 1784» indeholdte Fremstilling af denne Begivenhed, der
som «gjennemset og rektificeret» af Frederik VI selv viser, at R.
har staaet denne Konge nær eller dog i høj Grad nydt hans Tillid.

Erslew, Forf. Lex.
Geneal. og biogr. Archiv S. 237 ff.

H. Munch-Petersen.

Rothe, Carl Adolph, 1767-1834, Søofficer, Søn af
efternævnte Etatsraad Tyge Jesper R., blev født paa Tybjærggaard 8.
Dec. 1767, blev Sekondlieutenant i Marinen 1783, Premierlieutenant

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0355.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free