- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
354

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rothe, Carl Adolph, 1767-1834, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1790, Kapitajnlieutenant 1799, Kapitajn [806, Kommandørkapitajn
1812, Kommandør 1817 og Kontreadmiral 1833. Af hans meget
virksomme og indholdsrige Livs Begivenheder skal her nævnes, at
han 1781 var som Kadet paa Togt til Vestindien med Fregatten
«Bornholm» og 1786-87 deltog i P. Løvenørns resultatløse
Expedition til Grønland for at finde Østerbygden. I Slaget paa Reden
2. April 1801 deltog han som Chef for Kavalleriprammen «Nyborg»
(20 Kanoner); af hans o. 200 Mand stærke Besætning dræbtes og
saaredes 80; efter at R. koldblodig havde udholdt Ilden fra et
Linjeskib, 3 Fregatter o. fl. a., og hans Skib var blevet næsten
synkefærdigt, kappede han Tovene, tog undervejs Prammen «Akershus»
paa Slæbetov og styrede ind paa grundt Vand, hvor ganske
vist begge grundstødte, men hvorved han frelste saa vel
Skibene som deres Besætninger. 1802-3 var R. Chef for Fregatten
«Frederikssten» paa Togt til Vestindien, 1807 for Blokskibet
«Elefanten», der henhørte under Sødefensionen, 1808 næstkommanderende
paa Linjeskibet «Prins Christian Frederik» under dettes
navnkundige Kamp ved Sjællands Odde 23. Marts; efter denne kom
han saaret i engelsk Krigsfangenskab, under hvilket han kun med
Nød og næppe undgik at miste den venstre Arm. Efter
Tilbagekomsten s. A. ansattes han først som Vicegouvernør og senere som
Gouvernør over Bornholm og forblev her indtil 1814, d. e. under hele
Krigsperioden. I denne væsentligst civile Virksomhed har R. sat
sin Administrationsevne et smukt Minde ved de mange Forbedringer,
han indførte paa Øen, blandt hvilke særlig bør nævnes, at
han regulerede Skatteforholdene samt ophjalp Fajancefabrikationen;
ved disse og mange andre Foranstaltninger erhvervede han sig
Beboernes Tillid og Hengivenhed i ualmindelig høj Grad. Efter
Fredslutningen udnævntes R. 1815 til Ekvipagemester, men afrejste
allerede det følgende Aar til Norge som Medlem af den Kommission,
der skulde aflevere det til Norge bestemte Marinemateriel.
Som Ekvipagemester vedblev han at fungere indtil 1820, da han
tillige med Assessor J. C. Buntzen sendtes til de vestindiske Øer
for der at regulere Administrationsforholdene, som under
Generalmajor Benzon vare komne en Del i Forfald. I 2 Aar blev R.
her ovre og var i den Tid midlertidig Gouvernør. Strax efter
Hjemkomsten ansattes han 1822 som Generaladjudant og Jagtkapitajn
samt nogle Maaneder senere som 3. Militærdeputeret i
Admiralitetskollegiet. 1824 blev han Kammerherre og Overekvipagemester
(&#596;: Chef) paa Holmen, 1833 2. Militærdeputeret i Kollegiet,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:11 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/14/0356.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free