- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
379

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rothkirch, Wenzel, 1597-1655, til Krogsgaard - Rotløben, Johannes, 1593-1649, Præst - Rottbøll, Christian Friis, 1727-97, Læge, Botaniker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1645 udnævntes han til Landkommissær i Sjælland, 1648 slog
Frederik III ham til Ridder, og 5. Marts 1655 døde han paa Antvorskov.
Han kjøbte Krogsgaard og Sneumgaard (1638), begge i Skads Herred,
samt Stensgaard ved Faaborg (1648). Den første af disse Gaarde
forsynede han med en ny, prægtig Hovedbygning.

E. E. Pontoppidan, Ligpræd. ov. W. R. (1656).
O. Nielsen, Efterr. om Skadst Herred S. 73 ff.

C. F. Bricka.


Rotløben, Johannes,
1593-1649, Præst, var født i Wittenberg
4. Avg. 1593. Hans Fader, Sebastian R., var militær. Fra
Skolen i sin Fødeby gik han over til Universitetet sammesteds,
hvor han 1614 tog Magistergraden og 1618 blev Adjunkt i det
filosofiske Fakultet. 1622 blev han Præst hos Anna, Enke efter Kurfyrst
Johan Sigismund af Brandenborg, og fulgte 1624 med til Stockholm,
da Kurfyrstindens Datter Maria Eleonora ægtede Kong Gustav Adolf.
Her blev han Hofpræst og tillige Præst for den tyske Menighed.
I denne Stilling forblev han i 15 Aar-, men paa Grund af visse
Vanskeligheder vendte han 1639 tilbage til Tyskland og blev
Hofpræst hos Hertug Frederik, Ærkebiskop i Bremen (siden dansk
Konge). 1642 kaldtes han fra Bremervørde til Slotspræst i
Glückstadt og Provst i Pinneberg Provsti. Her kom han i en litterær
Fejde med Isaac Føckler, Generalsuperintendent for Durlach, hvem
han beskyldte for i sit Skrift «Sophronismus» at have nærmet sig
Socinianismen. Ligeledes kom han i Strid med Jøderne i Anledning
af nedsættende Ytringer, han havde brugt om dem i sit Skrift
«Geistliches Schwert». Der havde 1643 været stærkt Tale om,
at R. skulde være Præst og Professor i Sorø. Det blev han dog
ikke; derimod kaldedes han 1646 til Provst, Slotspræst og Consistorii
director i Haderslev. Men han døde allerede 22. Marts 1649.
Superintendent Stephan Klotz holdt Ligtalen over ham. – R. er
Forfatter af talrige theologiske Skrifter, især Ligprædikener (bl. a.
over Gustav Adolf). En Søn af ham blev Livlæge i Stockholm
og adledes af Carl XII.

Moller, Cimbria lit. II.
Rhode, Haderslev Amts Beskriv. S. 178 ff.

H. F. Rørdam.


Rottbøll, Christian Friis, 1727-97, Læge, Botaniker. Hans
Forældre vare Forvalter Christian Mikkelsen R. og Margrethe
Cathrine f. Friis, og han fødtes paa Hørbygaard i Sjælland 3. April
1727. 1745 deponerede han fra Roskilde Skole, blev Alumnus paa
Valkendorfs og derefter paa Elers’ Kollegium, studerede først

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:11 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/14/0381.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free