- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
383

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rottbøll, Christian Friis, 1727-97, Læge, Botaniker - Rottbøll, Christian Michael, 1729-80, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

liber I» (1773), behandlende mest Planter af Halvgræsfamilien og
ledsaget af 21 smukke kobberstukne Tavler. Materialet til hans
Plantebeskrivelser er for en Del tilvejebragt ved forskjellige
rejsendes Indsamlinger; var der særlig Grund til det, viste han ogsaa,
at han havde det større Publikums Tarv for Øje, f. Ex. ved af
den pragtfulde Strelitzia reginæ, der var hjembragt fra Kap og
«havde den Lykke at skaffe sig Hoifet og den største Del af Byen
til Beskuere», at affatte baade en videnskabelig og en populær
Beskrivelse, ledsaget af en smukt koloreret Afbildning, ligesom han
ogsaa skrev - paa Dansk - om Botanikkens udstrakte Nytte. Han
har end videre som Indledning til en Afhandling om grønlandske
og islandske Planter givet en Oversigt over Botanikkens Historie i
Danmark, særlig i det 17. Aarhundrede, offentliggjort, som flere
andre af hans Arbejder, i Videnskabernes Selskabs Skrifter. I et
Bind af disse findes ogsaa hans «Anmærkninger og Oplysninger til
M. Porcius Cato de re rustica» (1793), et textkritisk Arbejde, der
røber Belæsthed i de romerske Landbrugs forfattere.

Botan. Tidsskr. XII.
Krøyer, Naturhist. Tidsskr. I.

O. G. Petersen.


Rottbøll, Christian Michael, 1729-80, Biskop, forriges
Broder, blev født paa Hørbygaard 12. April 1729. Familienavnet
hidrører fra den gamle Herregaard Rotbøl i Lodbjærg Sogn i Thy;
Gaarden havde i flere Slægtled været i Familiens Eje. Hans
Fader døde 2 Maaneder før hans Fødsel, hvorfor han i Daaben fik
hans Navn. Sammen med sin ældre Broder blev han efter 5 Aars
Skoletid Student fra Roskilde 1745 og tog Attestats 1747. Han var
derefter i 4 Aar Huslærer hos en Kjøbmand i Nyborg og blev 1752
Hører ved Nyborg Skole. Denne Stilling opgav han 1755 og drog
til Kjøbenhavn, hvor han blev Alumn paa Borchs Kollegium og
Dekan paa Kommunitetet. 1756-57 var han Medredaktør af «Lærde
Tidender». 1759 blev han Professor theologiæ i Sorø og Sognepræst
sammesteds samt Herredsprovst. Han tiltraadte disse Embeder
i Foraaret 1760, men forflyttedes allerede s. A. til Aarhus som
Sognepræst ved Frue Kirke og Provst i Ning Herred; tillige maatte
han bistaa Stiftsprovst Chr. Pontoppidan (XIII, 208) i hans
Embedsgjerning paa Grund af hans Svagelighed. Efter Pontoppidans Død
1765 overtog han hans Embede ved Domkirken i Aarhus; men 3
Maaneder efter (1766) forflyttedes han til Kjøbenhavn som
Sognepræst ved Trinitatis Kirke. Ved den store Promotion i Anledning
af Christian VII’s Salving fik han den theologiske Doktorgrad ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0385.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free