- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
473

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ræder, Johan Georg, 1751-1808, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Ræder, Johan Georg, 1751-1808, Officer, var født 2. Avg.
1751 i Meldalen i det throndhjemske. Forældrene vare Kapitajn
ved 2. throndhjemske Regiment Johan Christopher R. og dennes
2. Hustru, Cathrine f. Riiber. R. fik sin militære Opdragelse i
Kjøbenhavn, hvor han ved Kongens Regiment gjennemgik de første
militære Grader, i det han begyndte som Underofficer «paa
Avantage»; 1769 blev han Sekondlieutenant og 1782 Premierlieutenant
ved dette Regiment, som han først forlod, da han 1787 blev
Kapitajn og Chef for romsdalske Kompagni af 2. throndhjemske
Regiment. Siden gjensaa R. kun Danmark under kortere Besøg og
Tjenesterejser (saaledes i 1804, da han i Kjøbenhavn lærte «den
nye Exercitie»), i det han til sin Død blev staaende ved samme
Regiment.

Under den kortvarige Krig med Sverige 1788 fulgte R. sit
Regiment til Kongsvinger, men nogen Kamp kom det dog – som
bekjendt – ikke til her denne Gang. Som Chef for romsdalske
Kompagni boede R. paa sin Ejendomsgaard Næs, nær Veblungsnæs.
Her forblev han ogsaa boende, efter at han i 1804 (under
sit ovennævnte Kjøbenhavnsophold) var udnævnt til Major og Chef
for Regimentets 2. Bataillon; men da han i 1806 blev forflyttet til
Chef for 3. Bataillon, tog han Bopæl i Ørkedalsøren. Ved
Fredsbruddet med England i Avg. 1807 maatte han som Chef for
Regimentets Grenaderbataillon rykke i Garnison i Throndhjems By.
Fraset et faa Dages Besøg i Hjemmet ved Nytaar 1808 blev dette
en Afsked for altid, i det hans Bataillon, da Krigen med Sverige
ogsaa brød ud, i den første Halvdel af Marts Maaned afmarcherede
til det søndenfjældske.

Efter en særdeles vel udført 14 Dages Marche fra Throndhjem
til Elverum i klingrende Frost paa daarlig Vej og med oftest
slette Kvarterer rykkede Bataillonen strax paa Forpost. Katastrofen
ved Trangen 25. April afsluttede denne Felttogsepisode med den
fuldstændige Tilintetgjørelse og Tilfangetagelse af den her
fremtrængende svenske Styrke, en Bataillon af Dalregimentet under
Oberst Gahn. Æren for dette Udfald tilkommer i fremtrædende
Grad R., baade fordi han var den, der kraftigst tilraadede
Kampen, og fordi han som den ældste tilstedeværende Officer havde
den nærmeste Ledelse af Hovedangrebet og herunder optraadte
uklanderlig og uforfærdet. Mindre heldig, men lige uforfærdet
ledede R. Angrebet ved Mobæk, nær Kongsvinger, 18. Maj s. A.
Flere uheldige Omstændigheder – særlig foranledigede ved, at der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0475.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free