Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rørbye, John, 1801-74, Læge - Rørbye, Martinus Christian Wesseltoft, 1803-48, Genremaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lægevidenskabs Betydning og dens Udøvere i Frederik III’s Tid.
Han vandt ikke Prisen (det ham tilkjendte Accessit tog han ikke
imod), men offentliggjorde senere nogle herhen hørende udførlige
Lægebiografier i Østs Arkiv under Psevdonymet «Jørgen Horb».
Om hans videnskabelige og litterære Interesse vidner ogsaa det
betydelige af ham samlede Bibliothek, som han før sin Død
skjænkede Kjøbenhavns Kommunehospital.
Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 5. Udg.
Erslew, Forf. Lex.
Ugeskr. f. Læger 3. R. XVII, 223.
Jul. Petersen.
Rørbye, Martinus Christian Wesseltoft, 1803—48, Genremaler,
blev født i Drammen 19. Maj 1803, men var af dansk Slægt,
Broder til ovennævnte Overlæge J. R. Da Faderen, som kort før
Sønnens Fødsel var bleven Embedsmand i Norge, ved dettes
Adskillelse fra Danmark ikke ønskede at knytte sig til Norge, vendte
han tilbage til sit Fædreland i Sønnens 12. Aar, og denne blev
saaledes opdraget paa dansk og som dansk. Faderen ønskede, at
han skulde studere, men da han ikke havde Lyst dertil, kom
han, 17 Aar gammel, paa Kunstakademiet og blev Elev hos C. V.
Eckersberg. Akademiet gik han jævnt, men ikke særlig hurtig
igjennem, vandt 1824 den mindre, 1828 den store Sølvmedaille,
konkurrerede til Guldmedaillen og vandt en Pengepræmie. Det
var dog først, da han tredje Gang konkurrerede, at han vandt
den mindre Guldmedaille for «Jesus helbreder de syge» (1829), og
trods gjentagne Forsøg lykkedes det ham ikke at vinde den store.
Det var dog ikke den tekniske Dygtighed, det skortede paa, thi
han havde tilegnet sig hele den Eckersbergske Skoles Dygtighed i
Tegning, om end med Skolens Skarphed i Omridsene og flade
Modellering, der stod i Modsætning til det virkelig maleriske Blik,
han havde for Farvernes Sammenstilling og symfoniske Virkning.
Men hans maaske noget tørre Virkelighedssans strakte ikke til,
naar han skulde sammensætte et Historiemaleri og give Sammenspillet
mellem Personerne dramatisk Udtryk. Høyen fandt «hans
historiske Sager altid utaalelige», og selv i hans senere Genrebilleder
var det mere den portrætagtige, omhyggelige Udførelse og den
heldige Farvevirkning end det sjælelige Liv, der gav hans Billeder
Interesse. Imidlertid havde han begyndt at udstille allerede 1824,
Portrætter, enkelte Motiver fra Walter Scott og Ossian og, med
større Held, arkitektoniske Studier: «Figursalen paa Charlottenborg»,
«Børstrappen», «Toldboden», «Marked i Viborg»,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
