Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sacco, Antonio, -1765-, Balletmester - Sadolin, Hans Jørgensen, o. 1528 - o. 1601, Humanist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sparsommelighed end Mangel paa nye Ideer hos S.; han var temmelig
fordringsfuld i Henseende til Udstyrelse, og da han aldrig kunde
holde Udgifterne inden for sine Overslag, kom det tit til Rivninger
mellem ham og Direktionen, og disse endte med, at han i Marts
1767 sluttede Engagement med den franske Hoftroup; han fik en
høj Gage med Pension, men heller ikke her kunde han forliges
med sine overordnede, og i Juni 1772 afgik han og modtog en
større Sum én Gang for alle i Steden for Pension. I 1786—87
prøvede S. atter Lykken i Kjøbenhavn, men fortrydelig over den
kølige Modtagelse, hans Balletter fik, og utilfreds med det Honorar,
Theatret gav ham, forlod han snart igjen Danmark.
Overskou, Den danske Skueplads II—III.
Arthur Aumont.
<b>Sadolin, Hans Jørgensen, o. 1528—o. 1601, Humanist, Søn
af ndfr. nævnte Biskop Jørgen Jensen S. og dennes 1. Hustru, var
født i Viborg, hvorfor han i den lærde Verden ofte kaldtes
Vibergius. Et Vikariat i Frue Kirke i Kjøbenhavn, som Faderen
1536 havde faaet, overlod han med kongelig Tilladelse Aaret efter
til Sønnen «til at optugtes og holdes til Skole med». Han beholdt
det dog langt ud over sin Læretid (til 1576). Efter at have
opholdt sig nogen Tid som Student i Kjøbenhavn drog han 1550,
forsynet med Dr. Peder Palladius’ Anbefaling, til Wittenberg, hvor
han ved sit gode Hoved og sit elskværdige Væsen i høj Grad
vandt Melanchthons Yndest. Efter en Rejse til Sydtyskland vendte
han tilbage til Wittenberg, hvor han fra 1552 af udfoldede en saa
frugtbar Virksomhed som latinsk Digter, at han fik et anset Navn
i Humanisternes Kreds.
Hjemkommen blev han 1556 Præst i det store Thoreby Kald
paa Laaland og ægtede Marine Ulfsdatter, Datter af Præsten Niels
Ulf i Nysted. 1561 blev han Provst i Musse Herred. Sin litterære
Virksomhed fortsatte han med saa stort Held, at den skaffede
ham kongl. Diplom af 10. Jan. 1570 som «Poëta laureatus» med
tilhørende Digtervaaben. 1575 bragte et sædeligt Fald dog
Forstyrrelse i hans hidtil lykkelige Tilværelse. Han maatte en Tid
forlade Landet, og efter Hjemkomsten blev han dømt fra Embedet
og indsat i Forvaring i Sorø Kloster. Her fortsatte han dog sin
Syslen med Digtekunsten, og 1580 blev han sat paa fri Fod og fik
Lov til at opholde sig, «hvor han kunde nære og underholde sig
i Riget». Det var imidlertid vanskeligt for ham at skaffe sig
passende Erhverv, og hans følgende Liv er vistnok derfor som oftest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
