- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
603

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sandøe, Jens, 1743-1817, Præst - Sanne, Viggo Agathon Hagbarth, 1840-96, Sanginspektør - Sappi, Johanne Andersdatter, -1479

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Sanne, Viggo Agathon Hagbarth, 1840—96, Sanginspektør,
blev født 10. Avg. 1840 i Christiania, hvor hans Fader, Jacob
Heilskov S. (f. 1812 d. 1863), var Gjæstgiver; Moderens Navn var
Birgitte Marie f. Mikkelsen (f. 1814 d. 1872). Da det gik tilbage med
Forretningen, flyttede Forældrene 1842 til Faderens Fødeby
Kjøbenhavn, hvor han underholdt sin talrige Familie ved Bogbinderi,
ved at gjøre Tjeneste ved Theatret som Korist og ved at stemme
Klaverer. Sønnen Viggo blev bestemt til Musiker. 1860—65 gjorde
han Tjeneste som Hornist i det kongl. Kapel, dernæst i Folketheatrets
Orkester og under H. C. Lumbye i Tivoli, indtil han
1870 afbrød denne Virksomhed. Han havde nemlig et Par Aar
været Lærer i Sang ved Kommuneskolerne, da han 1868 blev
ansat i samme Egenskab ved de forenede Kirkeskoler og Søofficersskolen,
og efter at have foretaget et Par Studierejser til Udlandet
besluttede han helt at hellige sig denne Virksomhed. 1871
ansattes han som Kantor ved Johanneskirken, 1874 ved Frue Kirke,
og 1880 blev han Berggreens Efterfølger som Sanginspektør ved
alle Kirke- og Undervisningsministeriet underlagte Læreanstalter og
Skoler og kort efter tillige Lærer i Messesang ved Pastoralseminariet,
i hvilke 3 Stillinger han virkede til sin Død, 22. Juli 1896.
S. har skrevet henved 80 Romancer og Sange. Som Sanglærer
har han udgivet et større Skolesangværk, «Syngeplan» i 14 Hæfter
(1873). Desuden haves en lille Violinskole af ham. — 2. Dec. 1865
ægtede han Eliza Nina Frederikke Rømer (f. 7. Sept. 1839), Datter
af Kammerjunker, Kontorchef i Krigsministeriets Kommissariatskollegium
Frederik Frantz Daniel R. Hun, der havde uddannet
sig først under H. Rung og senere under Lamperti i Mailand, havde
optraadt som Sangerinde i Cæcilia- og Musikforeningen og var
1865—70 ansat ved Folketheatret. Hun overlever sin Mand.

Schytte, Musiklex.

C. St. Bricka.

Sappi, Johanne Andersdatter, —1479, den i alt Fald i
fordums Dage vidt berømte Fru J. af Asdal, om hvem det hed, at
hun sad i Rigens Raad og red med 24 Svende, tillægges af
Slægtebøgerne ganske med urette Navnet Sappi, thi hun hørte til den i
det 14. Aarhundrede mægtige Slægt, der stundum efter sit Vaaben
kaldes Panter; hendes Forældre vare Anders Nielsen til Asdal og
Ide Lydersdatter. Da alle hendes Brødre døde smaa, var hun sine
Forældres eneste Arving og havde derfor mange Friere, af hvilke
en, Hr. Bonde Due til Torp, Søn af Rigshofmesteren Hr. Jens D.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0605.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free