- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
604

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sappi, Johanne Andersdatter, -1479 - Sappi, Valdemar Eriksen, -1360- - Sarauw, Christian Frederik Conrad, f. 1824, Militærforfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(IV, 359), efter en Folkevises Beretning voldførte hende ved at
bestikke hendes Kjøresvend og ægtede hende mod hendes Frænders
Vilje, Efter hans Død o. 1430 ægtede hun Hr. Niels Eriksen til
Vinstrup, ved hvem hun blev Stammoder til hele den senere Slægt
Banner. Hun blev anden Gang Enke 1447 og hendes lange
Enkestand, til 1479, hendes store Børneflok (4 af 1. og 14 af 2.
Ægteskab), hendes Rigdom og vistnok ogsaa fremragende personlige
Egenskaber skaffede hende stor Anseelse blandt hendes Standsfæller.
Det er dog ikke historisk, at hun var Rigsraad, derimod
skal hun i et nu tabt Dokument fra 1462, hvori hun endog nævnes
foran Bispen af Børglum, have været betegnet som Høvedsmand i
Vendsyssel. Som den sidste af sin en Gang berømmelige Slægt
døde hun 1479 og blev begravet i Dueholm Kloster, hvortil hun
havde givet meget Gods.

Thiset.


Sappi, Valdemar Eriksen, –1360–, vistnok en Sønnesøn
af Ridderen Abel Valdemarsen, som var en uægte Søn af Hertug
Valdemar IV af Sønderjylland og ofte nævnes som Hovedraadgiver
for sin Brodersøn Hertug Valdemar V. Selv fremtræder V.
S. som Godsejer i Vestslesvig, hvor han bl. a. fik 3 Sogne i
Hvidding Herred i Pant af Hertugen (1351). Snart efter sluttede han
sig dog til Valdemar Atterdag og hjalp sammen med sin Broder
Erik Rind Kongen til at faa Magten i de frisiske Herreder; 1359
nævnes han som Kongens Staller her. Aaret efter deltog han i
det store Rigsmøde i Kalundborg, og 1361 fulgte han Valdemar
paa hans Tog til Gulland; ved Visbys Indtagelse har han vistnok
opnaaet Ridderslaget. Han hørte nu i nogle Aar til Kongens
vigtigste Raader og var Slotshøvedsmand paa Riberhus; efter 1367
nævnes han næppe. Saa vel han som hans Broder og dennes
Børn førte i deres Skjold flere Hjærter («Søblade») som Minde
om deres Frændskab med det danske Kongehus.

A. D. Jørgensen, Hist. Afhandl. II, 73 ff.
H. Petersen, Adelige Sigiller Nr. 430. 470.

Kr. Erslev.


Sarauw, Christian Frederik Conrad, 1824-1900, Militærforfatter,
er en yngre Broder til ndfr. nævnte Forstraad Conr. Aug.
N. S. Han kom til Verden 2. Juli 1824 i Slesvig, fra hvis
Domskole han 1843 blev dimitteret. Efter i 5 Aar at have studeret Jura
og Filologi i Kiel og ved forskjellige andre tyske Universiteter
traadte han 1848 ind i den slesvig-holstenske Hær, hvor han Aaret

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0606.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free