Print (PDF) - On this page / på denna sida - Schack, Frederik Christian Greve, 1736-90, Godsejer - Schack, Gregers, 1781-1840, Højesteretsadvokat - Schack, Hans Greve, 1609-76, Rigsfeltherre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anna Sophie Grevinde S.s, f. Rantzaus, testamentariske Disposition arvede han Godserne Giesegaard, Ottestrup, Spanager og Juellund samt Gram og Nybøl i Slesvig, der 1776 bleve oprettede til Stamhus. S., der 1778 havde faaet det hvide Baand, døde paa Giesegaard 3. Juni 1790. Han ægtede 1. (16. Marts 1764) Hofdame hos Dronning Juliane Marie, Birgitte Marie v. Krogh (f. 25. Jan. 1740 d. 27. Nov. 1765), Datter af General Georg Frederik v. K. (IX, 514); 2. (10. April 1767) Ida Skeel Bille (f. 15. Sept. 1741 d. 21. Nov. 1804), Datter af Etatsraad Knud B. til Stenalt, hvilken Gaard S. arvede 1787, men s. A. overdrog til sin Søn. C. E. A. Schøller. </chapter><chapter name="Schack, Gregers, 1781-1840, Højesteretsadvokat"> Schack, Gregers, 1781-1840, Højesteretsadvokat, en Søn af Murmester Peter S. (døbt 24. Avg. 1732 d. 3. Juni 1800) og Mette Marie f. Petersen (f. 26. Nov. 1755 d. 20. Jan. 1831), fødtes i Slagelse 8. Maj 1781, dimitteredes 1799 fra sin Fødebys lærde Skole, blev allerede 1803 juridisk Kandidat, uagtet han efter (Faderens Død ikke alene maatte forsørge sig selv, men endog understøtte sin Moder og 2 Søskende, udnævntes 1804 til Avditør i Armeen og Lærer i Lovkyndighed ved Søkadetakademiet, 1808 til Overavditør og Søkrigsprokurør. Den Ret, han i sidstnævnte Egenskab havde til at møde for Højesteret paa Embeds Vegne, fik han, der allerede da var «bekjendt som en duelig og talentfuld Mand», 1810 udvidet ved en Bestalling som Højesteretsadvokat, uagtet han ved den forudgaaende Prøve ikke havde vist sig i Besiddelse af særlig advokatorisk Veltalenhed. 1830 opgav han sin Virksomhed som Søkrigsprokurør for at blive Kammeradvokat, fra hvilket Embede han paa Grund af Svagelighed entledigedes ved Begyndelsen af Aaret 1839. Senere s. A. afgik han fra Stillingen som Meddirektør for «Bombebøssen», hvortil han var bleven udnævnt 1820, da denne Stiftelse fik en kongl. Direktion. Han døde 14. Dec. 1840 i Kjøbenhavn. 1824 var han bleven Justitsraad og 1832 Etatsraad. -- 20. Juli 1804 ægtede han Anna Sophie Kirksteen (f. 7. April 1788 d. 24. Maj 1854), en Datter af Koffardikapitajn Jens Lassenius K. og Mette Marie f. Gyllich. G. Kringelbach. </chapter><chapter name="Schack, Hans Greve, 1609-76, Rigsfeltherre"> Schack, Hans Greve, 1609-76, Rigsfeltherre. Hans Fader var Christopher S. til Basthorst, der hørte til den sachsen-lauenborgske Linje af den nordtyske Adelsslægt S.; derimod var hans Moder, Anne v. Deden, af sønderjysk Adel, og det var paa hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>