Print (PDF) - On this page / på denna sida - Schack, Hans Christian, 1642-1706, Officer - Schack, Hans Egede, 1820-59, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pommern havde S. arvet Stolzenburg med flere Godser, og for Tjenester, han havde ydet Vilhelm III af Oranien, havde denne forlenet ham med en Præbende som Domprovst i Utrecht. Gauhe, Deutsches Adelslex. II, 1759. v. Schack u. Bar, Gesch. d. Grafen u. Herren v. Schack II, 32 ff. Krigen 1700, udg. af Generalstaben. H. W. Harbou. </chapter><chapter name="Schack, Hans Egede, 1820-59, Forfatter"> Schack, Hans Egede, 1820-59, Forfatter, fødtes 2. Febr. 1820 i Landsbyen Sengeløse paa Sjælland; Faderen var nedennævnte Provst Nic. Clausen S. Han var yngste Dreng i en talrig Søskendeflok, og Faderen tog sig selv af hans første Opdragelse og Undervisning; den var Stræng og haard og indprentede ham et ubønhørligt moralsk Sandhedskrav, samtidig med at den maaske har gjort Drengen baade noget forkuet og noget rebelsk. Fra Moderen tog han derimod en god Portion Fantasteri i Arv, og i den landlige Præstegaard, mellem en Flok livlige Søstre, udfoldede sig tidlig den muntre, gemytfulde og selskabelige Side af hans Natur. Han kom i Borgerdydskolen paa Christianshavn, og Faderen forflyttedes ogsaa senere til Frelsers Kirke sammesteds. Efter at være bleven Student 1837 slog S. sig paa Juraen; men tidlig kastede han sig ogsaa ind i det gjærende Studenterliv, som Tiden omkring 1840 førte med sig. Han var Medbestyrer af det frisindede «Studentersamfund», gjorde Studentertoget til Upsala med i 1843 og tog ogsaa Del i det skandinaviske Studentermøde i Kjøbenhavn i 1845. Imidlertid havde han Aaret forud faaet juridisk Examen; Forældrene vare døde bort og havde efterladt ham en beskeden lille Formue, og uden alt for meget at tænke paa Levebrød kunde han nu leve med i de politiske og skandinaviske Rørelser, der havde fænget i S. som i saa mange unge. Han foretog en Rejse til Sverige, studerede i Upsala, satte sig med vaagen, livfuld Intelligens ind i svensk litterært og politisk Aandsliv, skrev i det upsalensiske Studenterblad og vandt sig ved sin elskværdige Omgængelighed en talrig Vennekreds. Efter Hjemkomsten deltog han -- alt medens han var en søgt juridisk Manuduktør -- i de national-liberale Bevægelser, og da Februarrevolutionens og Hippodrommødernes Tid kom, var han midt i Rørelsen, indtagende en Mellemstilling mellem Orla Lehmann og Goldschmidts mere kosmopolitiske Liberalisme. Han gik med som frivillig i 1848-Krigen, blev Underofficer, optraadte paa Hippodrommøderne og blev i Okt. 1848 som Hippodromforeningens Kandidat i Præstø Amts 3. Valgdistrikt valgt til den grundlovgivende Rigsforsamling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>