- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
98

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Scheele, Ludvig Nicolaus, 1796-1874, Landdrost, Minister - Scheffer, Frederik Christian, 1737-76, Præst - Scheibe, Johan Adolph, 1708-76, Komponist og musikalsk Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Scheffer, Frederik Christian, 1737-76, Præst, blev født
15. Nov. 1737. Hans Fader, Kancelliraad Hans Wilhelm S., var
Sekretær ved Overretten paa Gottorp; Moderen hed Christine
Wilhelmine f. Wigandt. 1755 blev han Student fra Horsens, og 4 Aar
efter tog han Attestats. Han gik i mange Aar i Hovedstaden som
ubefordret Kandidat og syslede med forskjelligartet Oversætterarbejde,
deriblandt et Par Idyller af Gesner og nogle ubetydelige
saakaldte «Danske Fabler» (1770). Blandt Trykkefrihedsskrifterne
1770-71 har han flere Piecer af mindre proper Art paa sin
Samvittighed. I «Philopatreiasfejden» (II, 186) kom han paa Kothurnen
med «Tanker om Gejstligheden i en Stat», i det han i et
affekteret Sprog søger at paavise Præstestandens Betydning og Værd
for Staten. Piecen var højtidelig dediceret Biskop Harboe, men
røbede fremmed (tysk) Herkomst. Rimeligvis ved sin Fasters,
Kammerfrue hos Dronning Juliane Marie, Fru Elisabeth Jacobis
(jvfr. VIII, 338), Indflydelse opnaaede han 1772 at blive Kapellan i
Fredensborg, men døde allerede 29. Juli 1776. Hans Enke, Margrethe
Marie f. Brøstrup, flyttede 1801 ind i Melchiors Enkesæde
i Stenløse, hvor hun forblev til sin Død, 3. Sept. 1822.

Nyerup, Lit. Lex.
N. M. Petersen, Den dsk. Lit. Hist, 2. Udg., V, 1. 237.
Fr. Schmidts Dagbøger, ved N. Hancke, S. 334.
Schack, Revision og Forts. af Fnndatssaml. II, 377 f.

A. Jantzen.


Scheibe, Johan Adolph, 1708-76, Komponist og musikalsk
Forfatter, fødtes i Leipzig i Maj 1708 og var en Søn af
Orgelbygger Johann S. og Anna Rosina f. Hess. 1725 blev han dimitteret
til Universitetet og begyndte at studere Jura, men maatte paa
Grund af sin Pladers økonomiske Ruin opgive Studeringerne. Han
kastede sig nu med stor Energi over Musikken, som han allerede
tidlig havde begyndt at dyrke, og søgte samtidig at tilegne sig
et videre Syn paa Kunsten ved at høre filosofiske Forelæsninger
og ved Studiet af de gamle Grækere. Bekjendtskabet med Gottscheds
«Kritische Dichtkunst» bragte ham paa den Tanke at gjøre
Musikken til Gjenstand for en kritisk Undersøgelse, da den som
Følge af slet Paavirkning fra Udlandet var kommen i Forfald og
trængte til at reformeres. Ligesom Gottsched vilde han paa sit
Omraade arbejde paa at forbedre Smagen og vække den nationale
Bevidsthed. Sine reformatoriske Ideer begyndte han dog først at
udvikle, efter at han 1736 havde taget Ophold i Hamborg, hvor
han 1737-40 udgav Tidsskriftet «Der kritische Musikus», som ved
sine nye Synspunkter og sin kraftige Polemik, især mod den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/15/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free