Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scheibe, Johan Adolph, 1708-76, Komponist og musikalsk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samtidige italienske Opera, vakte Opsigt og fremkaldte et livligt Røre.
Ved Siden deraf komponerede han en Mængde Musik af alle Slags,
Koncerter, Symfonier, Kammermusik, Kantater og Oratorier. En
Opera, hvori hans Ideer om den dramatiske Musik fik praktisk
Anvendelse, kom ikke offentlig frem, da det hamborgske Operaforetagende
gik over Styr under Forberedelserne til dens Opførelse.
Bedre Lykke havde han med Musikken til Tragedierne «Polyeukt»
og «Mithridat», hvorved han indførte noget helt nyt. 1739
opnaaede han ved indflydelsesrige Venners Hjælp at blive
Kapelmester hos Statholderen i Holsten, Christian VI’s Svoger
Markgrev Frederik Ernst af Brandenborg-Kulmbach, og i Sept. 1740
kaldtes han til Kjøbenhavn for at komponere Kantaten til Christiansborg
Slotskirkes Indvielse. Efter at have aflagt yderligere
Prøver paa sin Duelighed ved et Par Fødselsdagskantater, som han
tillige selv havde digtet, blev han i. Dec. udnævnt til kongl.
Kapelmester. Den følgende Sommer ægtede han i Hamborg den
21-aarige Jomfru Ilsabe Müller.
Den pietistiske, skuespilfjendske Aandsretning, som herskede
under Christian VI, afskar S. fra paa Operaens Omraade at
virkeliggjøre sine Reformideer, som han derimod søgte at skaffe videre
Udbredelse ved en ny, samlet og omarbejdet Udgave af «Der
kritische Musikus», der udkom 1745, forøget med flere Tillæg,
hvoriblandt de vigtige Afhandlinger om Recitativet og om «den
nuværende Smag i Musikken». I sin praktiske Virksomhed var han
henvist til Kirken og Koncertsalen, og i Samklang med Tidsaanden
lagde han sig særlig efter Passionsmusikken. 1742 opførtes i
Slotskirken Passionsoratoriet «Gottselige Gedanken bei dem Kreuze
unsers Erlösers», og for det i 1744 oprettede «Musikalske Societet»,
hvoraf han var Medlem, komponerede han bl. a. Oratoriet «Thränen
der Sünder bei dem Kreuze ihres Erlösers» til en af ham
selvforfattet Text (1746) og en dansk Passionsmusik: «Gudelige Tanker
osv.» af G. Treschow (1747). I sin Egenskab af Hof kapelmester
komponerede han «Klagesangen» i Anledning af Christian VI’s Død.
Tronskiftet og det dermed følgende Omslag i Hoffets Anskuelser
og Sædvaner medførte en hel Omvæltning i de musikalske
Forhold. Den italienske Opera indførtes og opslugte for en Tid
al musikalsk Interesse, saa at det musikalske Societet maatte gaa
ind. S. mistede sin Stilling som Kapelmester og afløstes 1748 af
Scalabrini, Italienernes Musikdirigent, i hvis Sted den senere
berømte Gluck blev Kapelmester ved Operaen. Det nationale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
