- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
263

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schou, Ludvig Abelin, 1838-67, Maler - Schou, Philip Julius, f. 1838, Industridrivende

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvortil han havde begivet sig i Maj 1867, og hvor han døde af
Kolera 30. Sept. s. A.

S. var en meget selvstændig og rigt begavet Kunstner, en
ypperlig Kompositør og Tegner - nogen fremragende Kolorist var
han vist til Trods for sine energiske Anstrængelser næppe nogen
Sinde bleven – og udstyret med en frodig og sikkert skabende
Fantasi. Denne hans sidstnævnte Hovedevne lægger sig fremfor
alt for Dagen i hans efterladte Tegninger, af hvilke en Række,
udførte over Motiver fra Ragnaroksmythen, udstilledes i 1868 for
isenere at sælges paa Avktion. I de bedste af dem er der en
Energi i Følelsen og en Storhed i Formen, der sikrer S. Rang
som en af de ypperste, der i Danmark have behandlet
mythologiske Æmner.

Weilbach, Nyt Kunstnerlex.
Illustr. Tid. 1863, Nr. 524.

Sigurd Müller.


Schou, Philip Julius, f. 1838, Industridrivende. Han er født
10. Juli 1838 i Slagelse, hvor hans Fader, Agent Hans Henrik S.,
var Kjøbmand; Moderen var Martine Hedevig f. Hansen. Han
gik først i Slagelse Latinskole og kom, da den blev nedlagt, til
Sorø, hvorfra han blev Student 1857. Aaret efter tog han den
filosofiske Examen samt Adgangsexamen ved den polytekniske
Læreanstalt og blev 1862 polyteknisk Kandidat i Ingeniørfaget.
Derefter indtraadte han i Faderens Forretning og holdt 8. Avg. 1862
Bryllup med Clara Maria Buch (f. 23. Marts 1839), Datter af Farver
E. B. i Vordingborg. 1863 kjøbte han Handelsetablissementet
Bisserup ved Holsteinborg, drev det til 1867, da han forpagtede det
bort for senere at sælge det. 1868 gik han i Kompagni med
Oberst C. E. Bech om en paa Christianshavn anlagt lille
Fajancefabrik, «Aluminia», og her fandt han sin blivende Plads. Han
blev nu ivrig Keramiker. Da Fabrikken manglede forskjellige
Udviklingsmuligheder paa Christianshavn, fik han den ved et
Mageskifte med Tobaksfabrikant Nobel flyttet til Frederiksberg (1869),
hvor den voxede stærkt og i 1872 overgik til et Aktieselskab, for
hvilket S. blev Direktør. Den deltog med Glans i den nordiske
Udstilling i Kjøbenhavn 1872. Han vilde imidlertid ikke nøjes
med Fajancen, han begyndte ogsaa forsøgsvis at fremstille
Porcellæn, og de vellykkede Forsøg førte til, at Aktieselskabet
«Aluminia» 1882 kjøbte den kongl. Porcellænsfabrik, der flyttedes til
Frederiksberg, hvor den blev installeret mønsterværdig efter Teknikkens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/15/0265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free