Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schrødersee, Johan Christian, 1754-1801, Søofficer - Schrøter, Johan Henrik, 1771-1851, Præst - Schubart, Herman Baron, 1756-1832, Diplomat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
optoges han og hans Broder i den danske Adelstand 1777, ligesom
Farbroderen med Navnet Schrødersee.
C. With.
Schrøter, Johan Henrik, 1771-1851, Præst, fødtes i
Thorshavn 25. Febr. 1771 som Søn af Færøernes tyskfødte Landkirurg
Christian Gottlob S. (f. 1724 d. 1781) og Landfogeden Jørgen Frands
Hammershaimbs Datter Anna Elisabeth (f. 1741 d. 1780). Opdragen
i Thorshavn tilbragte han sit sidste Skoleaar i Slagelse, hvorfra
han dimitteredes 1791. Ved Universitetet lagde han sig først efter
Lægevidenskab, men slog om og tog theologisk Attestats 1796.
Aaret efter blev han Kapellan og i 1804 Sognepræst paa Suderø,
fra hvilket Embede han for Svagelighed entledigedes med Pension
i 1826. Han var gift med sin Morbroder Landfogeden Venceslaus
Hammershaimbs Datter Mariane Sophie (f. 1773 d. 1828) og døde
højt bedaget i Thorshavn 14. Nov. 1851. S., der var mindre
anset som gejstlig Mand end som kirurgisk Praktikant og Litterat,
har indlagt sig Fortjeneste ved sin flittige Syslen med sit
Hjemlands Sange og Sagn. Til H. C. Lyngbyes «Færøske Kvæder»
(jvfr. X, 534) leverede han (i 1819) vigtige Bidrag af sine endnu
bevarede haandskrevne Samlinger, hvoraf han siden selv udgav et
og andet. Af mindre Interesse ere S.s færøske Oversættelser af
Matthæi Evangelium (1823) og af «Færeyinga Saga» (1832), hvilke
røbe hans Svaghed som Sprogmand.
Aarh. f. nord. Oldkynd. 1882, S. 363.
Erslew, Forf. Lex.
J. Bloch.
Schubart, Herman Baron, 1756-1832, Diplomat, fødtes i
Odense 14. Jan. 1756 og var Søn af Oberstlieutenant Carl Rud. S.,
Deputeret i Generalkommissariatet (f. 1714 d. 1759), og Inger f.
Løvenskiold (f. 1732 d. 1808). Som Kornet (fra 1761) opdroges han
til Militærstanden og tjente fra 1772 i Fodgarden som Sekondlieutenant
indtil 1780, da han blev Kammerjunker og Legationssekretær
i Dresden, hvorfra han i 1784 forflyttedes til Haag. I 1789
udnævntes han til Gesandt i Holland, fik Kammerherrenøglen og
ægtede s. A. Hollænderinden Jacobe (Jacqueline) Elise de Wieling
(f. 1765 d. 1814). Opmuntret ved sin beundrede Chefs, A. P.
Bernstorffs, Velvilje og støttet af sin udmærkede Hustru lykkedes det
S., gjennem 9 stormfulde Revolutionsaar, at udfylde sin Post og
udnytte sin Stilling til Bernstorffs fulde Tilfredshed. Efter dennes
Død sendtes S. i 1798 som Gesandt til Madrid, men vendte et
Par Aar senere, efter at have negotieret et paatrængende Statslaan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
