Print (PDF) - On this page / på denna sida - Schubart, Herman Baron, 1756-1832, Diplomat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Holland, tilbage til Kjøbenhavn, hvor han blev Vidne til Slaget paa Reden 1801. Han havde da, kort efter sin Udnævnelse til Gesandt i Neapel, opnaaet den for ham oprettede Post som Generalhandelsintendant i de italienske (fra 1808 tillige i de ioniske Øers og Levantens) Havne, men drog først Aaret efter til Italien. Skjønt hans diplomatiske Virksomhed alt i 1805, efter det neapolitanske Hofs Fordrivelse, officielt maatte ophøre, forstod S. ved snild Manøvreren fremdeles at gjøre sig gjældende som sit Lands Repræsentant ogsaa uden for Konsulatsomraadet og at benytte sine vundne Forbindelser og personlige Yndest til Held for sine Landsmænd i Italien, hvorved hans Svogerskab med Statsminister Grev Schimmelmann blev ham til megen Nytte. Hvad S. kom til at udrette for Thorvaldsen og G. Zoëga, vil -- uanset Forfængeligheden og Letsindigheden, der gik Haand i Haand med denne utrættelige Mands Enthusiasme og Liberalitet -- sikre hans Navn imod Forglemmelse. Paa samme Tid S. virkede for de kunstneriske og litterære Interesser, røgtede han sit Embede som Handelsintendant med en Nidkjærhed og patriotisk Iver, der indbragte ham gjentagne Tilkjendegivelser af Kongens og Kollegiets Paaskjønnelse. Da S. efter 9 Aars Fraværelse i 1811 besøgte Kjøbenhavn, ledsaget af sin Sekretær dal Borgo (II, 525), fik han strax det vanskelige Hverv i Holland at søge tilvejebragt en Overenskomst med den danske Stats utilfredsstillede Kreditorer. Efter denne Rejses lykkelige Udfald modtog han som Belønning Friherrepatentet (Danebrogsordenen havde han siden 1803). Før Tilbagerejsen til Italien holdt han i Egenskab af Vicepræsident for Accademia Italiana delle scienze, lettere ed arti (jvfr. Artiklen Vargas-Bedemar) en Lykønskningstale ved det norske Universitets Stiftelsesfest. Efter sin Hustrus Død rejste S. anden Gang fra sin Villa paa Montenero ved Livorno til Holland og Kjøbenhavn, hvor han deltog i Kroningsfesten 1815 og udnævntes til Gehejmeraad. Da han efter en haard Sygdomstid aandelig og legemlig frisk vendte tilbage til sit kjære Italien, havde hans Post -- efter Norges Tab og Skibsfartens Tilbagegang -- tabt sin Betydning. I Mangel af alvorlige Opgaver hengav han sig da mere og mere til sorgløs Livsnydelse. Hans 3aarige Hverv som Rejseledsager for Prins Christian Frederik og Gemalinde (1819-21) gav denne Tilbøjelighed rig Næring og fuldendte hans økonomiske Ruin, der i Forening med hans af Regeringen misbilligede liberale Optræden som midlertidig Gesandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
