- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
356

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schumacher, Andreas Christian, 1793-1874, Overtoldinspektør - Schumacher, Christian Andreas, 1810-54, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

følgende Aar beskikkedes han til Told- og Konsumtionsinspektør i
Aarhus, 1844 blev han fungerende Overkontrollør for Østifterne,
1847 udnævntes han til Toldinspektør i Kjøbenhavn, forfremmedes
1848 til Overtoldinspektør sammesteds og forblev nu i dette
Embede, som han røgtede med anerkjendt og paa forskjellig Maade
paaskjønnef Dygtighed til sin Død, 3. Juli 1874, i Kjøbenhavn.
1847 var nan tillige bleven Medlem af Karantænekommissionen for
Kjøbenhavn, og 1859 blev han Formand for den angaaende
Karantænelovgivningen nedsatte Kommission. 1835 havde han faaet Titel
af Kammerassessor, 1841 af Kammerraad, 1842 af Justitsraad, 1848
af Etatsraad, og 1861 tildeltes der ham Danebrogsordenens
Kommandørkors. – Han blev 1820 gift med Sophie Kirstine Weilbach
(f. paa Christianshavn 7. Dec. 1798, d. 20. Juli 1853), en Datter af
Sejl- og Kompasmager Johan Philip W. og Marie Kirstine f. Borgen.

Erslew, Forf. Lex.

G. Kringelbach.


Schumacher, Christian Andreas, 1810-54, Officer, fødtes
6. Sept. 1810 i Tjørnelund paa Sjælland som Søn af ovennævnte
Kapitajn Andr. Ant. Fred. S. Efter Faderens Død tog hans
Farbroder nedennævnte Professor Heinr. Chr. S. sig af ham og
satte ham i Pension hos Mekaniker og Astronom Repsold i
Hamborg, hvor han blev 3 Aar indtil sin Konfirmation og fik Interesse
for Naturvidenskaberne. 1829 tog han Officersexamen paa
Landkadetakademiet, 1831 blev han Sekondlieutenant ved det slesvigske
Kyrasserregiment, 1833-38 assisterede han som Officer sin
Farbroder ved Gradmaalingen, 1839 sendtes han til Tyskland for at
studere Jærnbanevæsen og Naturvidenskaber, 1842 blev han efter
Ansøgning sat paa Vartpenge. Efter i Jærnbaneanliggender at
være kommen til St. Petersborg arbejdede han 1844-45 paa
Observatoriet i Pulkova, hvor han bl. a. anstillede Undersøgelser over
Thermometre og Isens Varmeledningsevne. Efter sin Hjemkomst
1845 fik han af Videnskabernes Selskab Understøttelse til at
fortsætte disse Undersøgelser, hvis Resultater fremkom i Selskabets
Oversigter. Han havde for øvrigt allerede 1842 faaet Selskabets
Sølvmedaille for sit Instrument til at maale Hurtigheden af
tonende Strænges Svingninger. 1848 meldte han sig til Tjeneste
og deltog i Treaarskrigen. 1849 fik han Ritmesters Karakter. 1851
blev han ansat som Skovrider i Aabenraa Skovdistrikt; men
allerede 1853 blev han paa Grund af Svagelighed sat paa Pension og
døde i Kolding 4. Avg. 1854. Han var gift med Louise Maria

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0358.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free