- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
473

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Seerup, Jens Jørgensen, o. 1670-1736, Amtmand - Seerup, Jørgen Nielsen, 1660-1701, Læge - Seerup, Niels Jørgensen, 1621-85, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og om at holde igjen var der næppe Tale. 1715 fik han Løfte
om at blive Amtmand, og 1716 overdroges Dronningborg, Silkeborg
og Mariager Amter ham virkelig. 1717 blev han Justitsraad,
1728 Etatsraad, men ved Frederik IV’s Død styrtedes han sammen
med den Kreds, hvortil han hørte. Allerede i Nov. 1730 fik han
sin Afsked, og først 1736 konfirmerede Christian VI hans
Etatsraadsbestalling. 1717 havde han af Gregers Daa kjøbt Hald, der
gik i Arv til Svigersønnen Landsdommer Enevold Høg, som ligeledes
afskedigedes ved Tronskiftet. Han var gift med Marine f. Kruse og
skal være død i Nov. 1736. Han har udgivet Morgen- og
Aftenandagter (1728 og paa ny 1734).

Gerh. Hornemann.


Seerup, Jørgen Nielsen, 1660-1701, Læge, var en Søn af
ndfr. nævnte Sognepræst Niels Jørgensen S. og fødtes i Ribe 13.
Sept. 1660. 1676 dimitteredes han fra Ribe Skole til Universitetet,
hvor han efter Tidens Skik studerede baade Aands- og Naturvidenskaber,
heri indbefattet Medicin. 1680 blev han Hører ved Ribe
Skole, 1686 Magister og s. A. Rektor ved Skolen i Fredericia,
hvor han derpaa indgik Ægteskab med Anne Kirstine Bie, Datter
af Sognepræst i Bøvling, Provst Peder Sørensen B. 1693 blev han
Rektor ved Ribe Skole og vandt her Anseelse baade som
Skolemand og som Læge. Under Christian V’s sidste Sygdom kaldtes
han 1698 paa Gehejmeraad Moths Tilskyndelse til Kjøbenhavn for
at deltage i Behandlingen og udnævntes s. A. til «Philosophiae ac
metaphysicæ collegiiqve medici adjunctus». 1699 blev han Professor
ordinarius i det filosofiske Fakultet og begyndte samtidig at
holde medicinske Forelæsninger. 1700 promoveredes han til Dr.
med. efter en Disputats sine præside, men døde allerede 22. Maj
1701. I sin Inavguraldissertation og forskjellige tidligere
Disputatser viser han sig som sin lærde Tids typiske Barn.

Ingerslev, Danmarks Læger og Lægevæsen II, 149 ff.
Moller, Cimbria lit. I.
Terpager, Ripæ Cimbr. S. 644.
Nova lit. maris Balth. 1700, S. 146; 1703, S. 59.
Thura, Idea hist. lit. Dan. S. 68. 171.
Giessing, Jubel-Lærere II, I, 340.
J. Petersen, Den danske Lægevidenskab 1700-50 S. 6.

Jul. Petersen.


Seerup, Niels Jørgensen, 1621-85, Præst, blev født 9. Marts
1621 i Serup Præstegaard i Aarhus Stift, hvor hans Fader, Jørgen
Nielsen Brandstrup (d. 1661), var Sognepræst. Han gik først i Skole
i Mariager, hvor hans ældste Broder var Rektor, men blev 1640
Student fra Viborg Skole og tog 1643 Magistergraden. S. A. blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0475.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free