Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sehested, Christian Thomesen, 1590-1657, Kongens Kansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fra 1630 begyndte et nyt Tidsrum i hans Liv, i det han
traadte ind i Rigsembedsmændenes Række. Først blev han, der
allerede under Jacob Ulfeldts Sendelse til Lybek midlertidig havde
overtaget hans Hverv, efter hans Død Rigens Kansler. 10 Aar
efter tilfaldt der ham, der 1634 var bleven Ridder, en endnu langt
betydningsfuldere Stilling, i det han i Maj 1640 blev Kongens
Kansler; som saadan fik han i Steden for Kalø Len Odense St.
Knuds Kloster. Disse nye Virksomheder havde til Følge, at han
nu kun i ringere Grad anvendtes til Sendelser til Udlandet, om
end han 1632 var hos Gustav Adolf i Tyskland og 1636 sendtes
til et paatænkt, men ikke istandbragt Fredsmøde i Lybek, foruden
at han 1631 forhandlede med Hertugen af Gottorp og baade 1634
og 1643 var til Møder i Kolding om Unionen med Hertugdømmerne.
Hans Hovedgjerning blev den indre hjemlige, og det er
ogsaa i den, hans største Betydning ligger, og at han mest kom
til at lægge sin Karakter og sine Evner for Dagen.
C. S. danner i meget en bestemt Modsætning til de fleste af
hans Samtids fornemste danske Adelsmænd; man kunde fristes til
at sige, at han aandelig talt mere hører det 16. end det 17.
Aarhundrede til. Der var over ham noget usammensat og noget uforfinet,
som ikke var i Slægt med det typiske hos de fleste af hans
medlevende. Et Grundtræk hos ham var den grundmurede
Religiøsitet, som uden Tvivl var yderligere udviklet ved Holger
Rosenkrantz’ Paavirkning, og som lod ham digte Salmer og for Alvor
tage Ulykker, der ramte ham selv eller Landet, som Straffe fra
Himlen, bøje sig med Resignation under dem og haabe paa
Guds Miskundhed til Udfrielse fra dem. Haand i Haand hermed
gik en Uegennytte, som han ikke delte med ret mange; sikkert
med fuld Sandhed sagde han om sig selv kort før sin Død, at
han aldrig havde modtaget noget af nogen i sine Embedsforretninger.
Disse Egenskaber udelukkede vel ikke, at han til sine
Tider kunde spøge eller glæde sig ved muntre Fornøjelser, som
Jagt eller lignende, men de hindrede enhver Overdrivelse, og de
forbandtes med ægte Følelse og Varme, tillige med Finhed og
Værdighed i ydre Optræden. Men han var tillige en overordentlig
samvittighedsfuld og virksom Mand, der omfattede alle de
forskjellige Grene af sine Embeder med største Interesse. Derimod
tør man næppe i ham se nogen fremragende Begavelse; det
konservative i hele hans Tankesæt havde i sig en vis Snæversynethed
og en vis Mangel paa Dristighed; han formaaede hverken at stemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
