Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sehested, Hannibal, 1609-66, Statholder i Norge og Rigsskatmester - Sehested, Hannibal, f. 1842, Minister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det skulde have forøget Fjendskabet mod ham. Han anbefalede
Indskrænkning af den staaende Hærs aarlige Budgetter, den
gradvise Ophævelse af Vornedskabet, end videre Dannelsen af et fast,
men faatalligt Gehejmeraad og endelig Udfærdigelsen af en
Grundlov efter indhentede Oplysninger om de bedste evropæiske
Forfatninger. Dette politiske Testamente er med rette blevet opfattet
som et Æreminde for H. S. Det er udsprunget af hans bedste
Egenskaber, og det vejer ved Bedømmelsen af ham delvis op imod
de Pletter, hans Karakter og Handlemaade ellers vare saa rige paa.
Th. Sehested, H. S. I-II (1886).
Birket Smith, Leonora Christina Grevinde Ulfeldts Historie I-II.
Statholderskabets Extraktprotokol 1642-52, 1-2.
H. Saml. t. d. norske Folks Sprog og Hist. II-V.
Munthe, Hannibalsfejden.
Aftenposten (Christiania) 1891, Nr. 504.
Becker, Saml. til Frederik III’s Hist.
Fridericia, Adelsvældens sidste Dage.
Hist. Tidsskr. 6. R. I, 670 ff.
Det skand. Lit. Selsk. Skrifter 1806, II, 170ff.; 1808, S. 157 ff.
J. A. Fridericia.
Sehested, Hannibal, f. 1842, Minister. S. er Søn af den
ndfr. omtalte Kammerherre Niels Fred. Bernhard S. og er født
paa Broholm 16. Nov. 1842. Han gik ligesom talrige yngre Brødre
i Herlufsholm Skole og blev Student der fra 1860. I Vinteren
1868-69 tog han juridisk Embedsexamen og overtog derefter den
under Broholm hørende Tangaagaard i Fæste. Efter Faderens Død
(1882) deltog han vel i Godsets Bestyrelse og forestod navnlig
Skovenes Drift, men først efter Moderens Død (1894) overtog han
Stamhuset. Han var da for længst en kjendt Mand i det offentlige
Liv. En Række stedlige Tillidshverv vare ham overdragne, og
siden 1882 var han Medlem af det kongl. Landhusholdningsselskabs
Bestyrelse, fra 1887 Medlem af Privatbankens Bankraad og fra 1889
Tilsynsmand ved Veterinær- og Landbohøjskolen, ligesom han i
1894 blev Medlem af Landbokommissionen. I 1886 traadte S. ind
i det politiske Liv, i det han af Højre i 6. Landstingskreds
valgtes ind i Landstinget. Han blev her snart et af de mere
benyttede Udvalgsmedlemmer og fik Sæde ikke blot i saadanne Udvalg,
hvis Opgave stod i Forbindelse med hans nærmestliggende
Interessesfære, men tillige i mange, der havde fjærnereliggende
Opgaver. Ordfører var han for Ølskatloven (Lov af i. April 1891)
og Loven om Jords Udstykning og Sammenlægning (11. Maj 1897).
I Salen tog han i øvrigt sjælden Ordet, men hans sunde
Dømmekraft, hans Uhildethed under de Interessebrydninger, som
efterhaanden banede sig frem ogsaa inden for det konservative Parti,
og hans støtte Karakter skaffede ham almindelig Tillid. Et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
