- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
541

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Selmer, Hannibal Peter, 1802-77, Sprogrenser og Personalhistoriker - Selmer, Harald, 1814 - 79, Sindssygelæge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

desuden den Indvending at gjøre, at Forfatteren røbede for stor
Ukyndighed i almindelig Sproghistorie. Senere udgav S. 3 Smaaskrifter
om det samme Æmne: «De nyeste forsøg paa en forbedring af
modersmaalet» (1862), «Nye bidrag til modersmaalets uddannelse
og berigelse» (1867) og «Om det danske sprogs tilstand og vilkår»

Erslew, Forf. Lex.
H. P, Selmer, Stamtavle ov. Slægten Selmer.
Dagbladet 1860, Nr. 162 ff.
Danebrog 1862, Nr. 7 ff.

P. K. Thorsen.


Selmer, Harald, 1814-79, Sindssygelæge, var en Broder til
ovennævnte H. P. S. og fødtes i Vejle 18. Marts 1814, gik nogle
Aar i Horsens Latinskole, dimitteredes 1831 privat af sin nævnte
ældre Broder til Universitetet og tog Lægeexamen 1838. Derefter
fungerede han 1839-41 som Lægekandidat ved St. Hans Hospital
og fordybede sig i denne Stilling i alle Psykiatriens netop den
Gang særlig brændende theoretiske og praktiske Spørgsmaal samt
fik et aabent Øje for Fagets forsømte og stagnerende Tilstand i
Danmark. 1841 udgav han et Skrift, «Om Psykiatriens Tilstand i
Danmark med særligt Hensyn til St. Hans Hospital paa Bistrupgaard»,
hvori han anslog en skarp polemisk-kritisk Tone og ved
sin personlige aggressive Optræden mod den daværende Ledelse
af St. Hans Hospital og dets skattede Overlæge Gøricke (VI, 426)
vakte stærk Misstemning og fremkaldte en litterær Fejde, i hvilken
S. uden at give Kjøb fastholdt sit hele Standpunkt. En kort Tid
virkede han derpaa som Læge i Stege (1841) og i nogle Aar (1841-46)
paa Nørlund ved Aalborg, hvor han 1842 indgik Ægteskab
med Julie Frederikke Bodenhoff, Datter af Forpagter paa Bistrup
Ladegaard Andreas B. Han var fremdeles stærkt optagen af sit
specielle Fag og udgav 1842 «Om Sindssygdomme og andre sygelige
Sjæletilstande», hovedsagelig dog kun en Oversættelse af den
højt ansete engelske Sindssygelæge Prichards Værk.

1846 tog imidlertid Agitationen for Sindssygevæsenets
Forbedring, der ogsaa med Kraft var rejst af Hübertz (VIII, 206),
stærkere Fart, og det unge reformivrige Lægeselskab «Filiatrien»
indsendte et Andragende derom til Østifternes Provinsialstænder.
Dets meget kølige Modtagelse foranledigede Selskabet til at
henvende sig til Almenheden og overdrage S. Udarbejdelsen af et
populært Skrift om Sagen, hvilket under Titelen «Almindelige
Grundsætninger for Daarevæsenets Indretning, som fast Resultat af
Videnskab og Erfaring fremstillet for et større Publikum», blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0543.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free