- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
87

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skram, Peder, -1581, til Urup, Rigsraad, Søhelt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en ærlig Mand, og at man ikke havde anden Beskyldning mod
ham end den, at han ikke vilde tilstede Folkene at plyndre. Den
forenede Flaade var imidlertid midt i Juli kommen til Øresund,
hvor det blev dens vigtigste Opgave at blokere Kjøbenhavn, Malmø
og Landskrone. Omtrent ved denne Tid var det vistnok, at P. S.
flyttede sin Kommando over paa et dansk Skib, et af de ved
Svendborg tagne. Saa meget mere Grund til denne Forandring
var der, som man fra dansk Side næppe i Længden kunde gjøre
sikker Regning paa de svenske Skibes fulde Understøttelse. I
Begyndelsen af Avg. paalagde Gustav I, mistænksom som altid, Mans
Svensson at holde sig mere tilbage og udtalte Ønsket om, at han
kunde skille sig af med P. S.; «kanske han bliver os lidet god
eller til Nytte herefter». Ud paa Efteraaret kom de vendiske
Stæders store Flaade til Øresund for at undsætte det haardt
belejrede Kjøbenhavn, og i en Skjærmydsel med den fik P. S. et
alvorligt Saar i Benet, saa at han maatte bringes i Land og
overgive Kommandoen til en anden; men det store Sammenstød, man
skulde have ventet, udeblev, og faa Dage efter sejlede de hanseatiske
Skibe hjem igjen, saa at sige med uforrettet Sag. Kort efter
gik den forbundne Flaade i Vinterhavn i Landskrone, der havde
overgivet sig til Christian III, og ved Juletid kunde P. S. igjen
overtage Befalingen. Vinteren blev Stræng, og først i Slutningen
af Marts 1536 lykkedes det P, S. at slippe ud i aabent Vand.
Efter et lille Krydstogt i Østersøen syd for Falster og Laaland
vendte Flaaden tilbage til Sundet og lagde sig paa ny for
Kjøbenhavn, men den formindskedes nu stærkt, da de svenske Skibe
kaldtes hjem. Til at forrette sin Vagttjeneste var den imidlertid
talrig nok. Endelig overgav Byen sig i de sidste Dage af Juli.

Om P. S.s Deltagelse i disse Krigens forskjellige Begivenheder
vides kun lidet, men ét staar fast: han vandt i den Tilnavnet
«Danmarks Vovehalse (oprindelig: Vovehals for Danmark), som
siden uudslettelig har været knyttet til ham. Lad saa være, at
hans beundrende Hustru har overdrevet sin Skildring, har givet
ham Æren for mere, end der strængt tilkommer ham, dette Tilnavn,
der hverken skriver sig fra hendes eller Datterens Optegnelser,
men har holdt sig i mundtlig Overlevering, indtil det 100 Aar
efter hans Død kom frem i Litteraturen, indeholder en Folkedom,
som ikke kan skydes til Side. Det er givet den Mand, som mere
end nogen anden dansk Kriger har bidraget til at knække
Hansaens Overvælde i Østersøen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free