Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skram, Peder, -1581, til Urup, Rigsraad, Søhelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hans Konges Anerkjendelse udeblev ikke. Allerede i 1536
forlenedes han med Harritsborg ved Roskilde, som han det
følgende Aar ombyttede med det vigtige Helsingborg, hvilket
Svigerfaderen maatte fratræde. Ved Kroningen 1537 sloges han til
Ridder, i det Kongen talte varme Lovord til ham, og omtrent
samtidig fik han Sæde i Rigsraadet. Helsingborg indehavde han til
1555 med Undtagelse af Aaret 1547-48, da han var Lensmand
paa Roskildegaard. Desuden havde han Baadstad Len 1542-58,
Landskrone 1548-55, Halmstad Herred 1557-58 og 1568-72 og
sin gamle norske Forlening Bratsberg med Ski Syssel og Gimsø
Kloster 1565-72. Længst var han dog Lensmand paa Laholm
(fra 1558 til sin Død); her, nær ved den svenske Grænse, sad han
paa Vagt i Fredens som i Krigens Dage. Ogsaa efter Afslutningen
af Grevens Fejde var han knyttet til Flaaden. I et af de første
Aar derefter var han i stor Livsfare, da en voldsom Storm havde
berøvet hans Skib dets Master, og Baaden, hvormed han vilde gaa
i Land, kuldsejlede i Brændingen; sin store A åndsnærværelse skyldte
han sin Redning.
P. S., en stærkt bygget Skikkelse af Middelhøjde med hvidgult
Haar og Skjæg, var i Sind som i Skind en ægte dansk Natur,
og det er derfor ikke underligt, at han i Rigsraadet blev Talsmand
for en dansk Politik og derved en Modstander af Holstenerne,
som i de første Aar af Christian III’s Regering havde saa meget
at sige. Følelsen af Uvilje var gjensidig, men den danske Retning
gik af med Sejeren. Ved de 2 nordiske Kongers Sammenkomst i
Brømsebro 1541 var P. S. tilstede, og da der i det følgende Aar
udbrød Uroligheder i Smaaland (Dackefejden), var han Fører for
den lille danske Styrke, som rykkede ud for at støtte den svenske
Konge, men som hurtig vendte hjem igjen uden at have udrettet
noget. Den Flaade, som 1548 førte den danske Kongesøn til
Hylding i Oslo, var P. S. Admiral for, men han følte sig snart [for
gammel til at fare til Søs, og 1555 opgav han sin Stilling i
Flaaden. Medens han 1551 og de nærmest følgende Aar bl. a. ledede
Befæstningsarbejderne ved Landskrone og Opførelsen af Slottet der,
1554-55 var med at afstikke Grænser mellem Danmark og
Sverige og 1558 for en Tid havde et Overtilsyn i Skaane, deltog han
desuden i disse Aar meget i Rigsraadsmøder og sad ofte i
Kongens Retterting.
1563 udbrød den nordiske Syvaarskrig. At en Krig stod for
Døren, laa i Luften, og allerede tidlig paa Foraaret udnævntes P.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
