- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
137

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sneedorff, Frederik, 1760-92, Historiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilbød sig for ham til en længere Udenlandsrejse, og fik foreløbig
Fritagelse for at holde Forelæsninger.

S.s Rejse gik til Tysklands store Stæder, Schweits, Lyon,
Paris, London og Oxford. Fra denne Rejse sendte han danske
Venner lange, indholdsrige Breve, der for største Delen bleve trykte
i «Minerva». Endnu kunne disse Breve læses med udelt Interesse,
Videnskabelige Fremtoninger, det 18. Aarhundredes pædagogiske
Bestræbelser, sociale Institutioner, politiske Forhold, intet er
und-gaaet hans Opmærksomhed. Størst Betydning have dog Pariserbrevene.
–- Til Paris kom S. i Okt. 1791, ikke længe efter at
den lovgivende Forsamling paa Grundlag af den ny Konstitution
var traadt sammen. Af den da herskende Brydning giver S. en
overlegen og ræsonneret Skildring. Han er tilstede ved Jakobinerklubbens
larmende Forsamlinger og bliver Medlem af Feuillanternes
Klub, der vilde værge Kongens Ret og den ny Statsforfatning. Og
til Trods for sin politiske Optagethed faar S. alligevel Lejlighed til
at lære Pariserlivet at kjende saa vel fra dets mørke som dets
glimrende Side. Den anskuelige Maade, hvorpaa han beskriver Palais
Royal og Salpetrière, overgaas næppe af nogen Nutidsjournalists
løbende Pen. – Fra Paris rejste S. til England, hans politiske
Længslers Land. Han skuffedes ikke i sit Indtryk og overværede
med beundringsværdig Udholdenhed Parlamentets timelange Møder.
Efter et Par Ugers Ophold i Oxford gik Rejsen videre ind i
Landet. Det fremgaar af S. s Breve, at han uden for sit Fødeland
aldrig har befundet sig bedre end her. – Da fik hans rige
Ungdomsliv en brat og sørgelig Afslutning. Da S. 14. Juni 1792
befandt sig i Diligencen til Penrith, løb Hestene pludselig løbsk. S,
vilde redde sig ved et Spring fra Vognen, men faldt paa Hovedet
og fik et Stød paa Hjærnen, der i Løbet af Natten havde Døden
til Følge. - Sjælden har en Universitetslærers Død voldt hans
Venner og de studerende mere Sorg; thi til S. vare store
Forventninger knyttede. Ingen følte dog dette Tab dybere end gamle
Suhm: han havde elsket S. som en Søn. Ikke uden Rørelse læser
man den gamles latinske Mindeord over ham. A. Birch udgav
sin uforglemmelige Vens «Samlede Skrifter» I-IV med et
kobberstukket Portræt efter Juels Maleri.

Naar man gjør sig bekjendt med S.s i «Saml. Skrifter» trykte
Forelæsninger over dansk og fremmed Historie, er det let at blive
det ufærdige vår, der altid knytter sig til ubearbejdede Foredrag.
Men man forstaar paa den anden Side til fulde den Opsigt og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free