- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
236

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sponneck, Wilhelm Carl Eppingen Rigsgreve, 1815-88, Finans- og Statsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den, og det var i hvert Fald ham, som 1850 gjorde de vigtigste
Skridt for at fjærne Adskillelsen mellem Kongeriget og Slesvig.
En Maaned efter Slaget ved Isted udstedtes en foreløbig Lov om
Udjævning af Toldforskjellen mellem de 2 Landsdele, og 15. Sept.
fulgte Ophævelsen af Toldgrænsen ved Kongeaaen. Men ligesom
han 1848 havde opgivet Helstaten, som da var umulig, forlod han
1851 Ejdertanken, da den ligeledes viste sig uigjennemførlig, og
vendte tilbage til sit første politiske Stade samt kæmpede nu
for Helstaten med den Bestemthed og Haardnakkethed, der var
ham egen.

Forinden havde han dog i Jan. 1851 gjort en diplomatisk
Rejse til Berlin og Wien for at forhandle med de 2 tyske
Stormagters Regeringer om Slesvigs fremtidige Stilling. Han kom
tilbage en Maaned senere meget tillidsfuld, sikkert ventende, at der
ikke fra den Side vilde blive rejst nogen Modstand imod den da
paatænkte Ordning, som i det paafølgende Foraar forelagdes de
saakaldte Notabler. Det var en lidt kunstig Mellemting mellem
Helstat og Ejderstat, i det Slesvig skulde staa i et noget nærmere
Forhold til Kongeriget end Holsten, medens de alle tilsammen
skulde danne en Fællesstat. Men da denne Plan slog fejl, sluttede
S. sig som sagt afgjort til Helstaten og veg ikke tilbage for noget
Skridt, der kunde ventes at føre til Maalet. Da derfor Folketinget
i Jan. 1853 havde forkastet Lovforslaget om Udjævning af
Toldforskjellen mellem Kongeriget-Slesvig og Holsten med den deraf
følgende Ophævelse af Toldgrænsen ved Ejderen, brugte han uden
Betænkning Kongens Enevælde i Hertugdømmerne til at hæve
Toldgrænsen (ligesom han 1850 ved en foreløbig Lov havde fjærnet
den anden Toldgrænse) og sikrede sig derved Rigsdagens
efterfølgende Samtykke. Med samme Heftighed søgte han at
gjennemtvinge den danske Møntfod i Holsten og Sydslesvig, skjønt han
derved satte meget ondt Blod der ovre og gjorde sig selv inderlig
forhadt. 1853 førte han og de andre Ministre Kampen mod det
national-liberale Parti med Bondevennerne som Forbundsfæller, og
han kunde derfor med roligt Sind 12. Maj udstede den første
«provisoriske Finanslov», i Virkeligheden dog kun en foreløbig
Lov om Forlængelse af en midlertidig Bevillingslov; thi han kunde
jo trygt stole paa Rigsdagens efterfølgende Billigelse. Men i den
næste Samling, 1853-54, under Forhandlingerne om Grundlovens
Indskrænkning, brast det nys nævnte Forbund, og Ministeriet fik nu
saa godt som hele Rigsdagen imod sig. S. skræmmedes dog ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 19 16:47:23 2014 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/16/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free