Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sponneck, Wilhelm Carl Eppingen Rigsgreve, 1815-88, Finans- og Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
heraf, men førte Kampen med dristigt Mod, ja tog end ikke i
Betænkning at bruge al sin Indflydelse paa de ham underlagte
Embedsmænd i den politiske Kamps Tjeneste. Ogsaa var han –
som han nogle Maaneder forud havde bebudet i Rigsdagen –
med til at udstede Forordningen af 26. Juli 1854 om «Forfatning for
det danske Monarkis Fællesanliggender», der foreløbig vilde
gjenoprette Enevælden paa Fællesomraadet og kun vilde indrømme
Monarkiets samlede Indbyggere et raadgivende Rigsraad, hvoraf
endog de 2 Femtedele skulde være kongevalgte Medlemmer –
unægtelig en skærende Modsætning til den frie Statsordning, han
selv 5 Aar tidligere havde været med at give det danske Folk.
Og at han havde haft virksom Del i denne Forfatningsoktroi,
fremgik klart deraf, at netop han blev Regeringens Kommissær ved de
første Forhandlinger med det foreløbige Rigsraad, ɔ: de
kongevalgte Medlemmer, ligesom han 1848 havde været det over for de
sidste Stænderforsamlinger.
Det var derfor intet Under, at en stærk Uvilje vendte sig
imod ham, og han var vel nok i Aarene 1852-54 den mest
upopulære af alle Ministrene i det ingenlunde velsete
Bluhme-Ørstedske Ministerium. Vittighedsbladene spottede over hans –
Grevens – leflende Omgang med Bønderne i Transtøvler; han
betegnedes som den danske Talleyrand, fordi han saa let og tit
havde skiftet politisk Mening, og det blev endog fortalt, at hans
Rejse til Tyskland 1851 nærmest havde haft til Maal at faa hans
Slægtskab med den tyske rigsgrevelige Æt Sponeck godkjendt og
optaget i Gotha-Kalenderen. Da han i Dec. 1854 maatte gaa af,
og der nogle Maaneder senere blev besluttet Rigsretsanklage imod
alle Ministrene for nogle Udgifter, der vare gjorte til Rustninger i
Anledning af Krimkrigen, havde man et Øjeblik tænkt paa at
indskrænke Anklagen netop til ham og de 2 Forsvarsministre. Det
er slet ikke umuligt, at Udfaldet da var blevet anderledes, end
det blev, da alle Ministrene i Febr. 1856 frikjendtes. Og
Stemningen mod ham blev ikke bedre, da han i April 1859 udsendte
et Flyveskrift, «Den holstenske Stænderforsamling og
Forfatningssagen», og deri dristede sig til at tage Ordet for Stændernes
Forlangende om Kurieafstemning i Fællessagerne, altsaa i
Virkeligheden for at gjøre Kongerigets Indflydelse paa disse endnu ringere,
end der var tiltænkt det i Jan. 1848, og saaledes helt forspilde
den Sejer, det havde vundet over Oprørerne 1850. Ja han
erklærede endog «Absolutismen i Fællessagerne for et nødvendigt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
