- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
248

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spørck, Johan Henrik, 1778-1849, Officer - Stabel, Hans Jacob, 1769-1836, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Række vigtige Kommissioner. – 5. Febr. 1808 blev han gift med
Magdalene Wiel (f. paa Frederikshald 6. Maj 1784, d. i Christiania
6. Jan. 1840), Datter af Kancelliraad Truls W. og Elisabeth Sophie
f. Arboe.

Halvorsen, Norsk Forf. Lex.
Anker, Biogr. Data om norske Generalspersoner.
Schnitler, Blade af Norges Krigshist.

C. O. Munthe.


Stabel, Hans Jacob, 1769-1836, Præst, fødtes paa Onsø 27.
Avg. 1769 af Forældrene Sognepræst Johannes Bruun S. og Maria
Elisabeth f. Zindberg. Han deponerede fra Christiania Skole 1787,
begyndte at studere Jus, men tog efter Faderens Ønske theologisk
Examen 1791 og med bedre Karakter 1792; blev s. A. personel
Kapellan hos Faderen. Efter dennes Død (1796) tilbragte han
for det meste Tiden i Kjøbenhavn, hvor han lagde sig efter levende
Sprog, indtil han 1799 blev resid. Kapellan til Slidre. Her levede
han i megen Trængsel, indtil han 1806 blev Sognepræst til Søndre
Avrdal. 1814 blev han konstit. Provst i Valders og 1816 virkelig
Provst i det samlede Totens og Valders Provsti. Som 1. Repræsentant
for Christians Amt blev han valgt til Rigsforsamlingen 1814,
hvor han sluttede sig til Selvstændighedspartiet og optraadte som
fuldblods Normand, da der var Tale om at indrømme Udlændinger
Borgerret. Dette hindrede dog ikke, at han tidlig kom i Yndest
hos Carl Johan, der gjorde ham til Vasaridder. Han ansaa sig
nu sikker nok paa en god Befordring, men blev flere Gange skuffet
og gav sin Bitterhed herover Luft i skarpe Ord. Det var imidlertid
ikke Meningen, at han skulde staa tilbage, og 1822 blev han
Stiftsprovst i Christianssand. Her vare Forholdene meget ugunstige
efter Krigen, og han længtes tilbage til Oplandene. Han søgte da
1825 Totens store Kald, fik det og beholdt dets større Halvdel,
Østre Toten, da det blev delt. 1827 fik han igjen sit gamle
Provsteembede og vedblev i sine Embeder under haarde Lidelser af Sten
til sin Død, 7. Jan. 1836. S. roses af sine Biskopper som en
udmærket duelig Embedsmand og en kristelig og opbyggelig
Prædikant. Han var derhos en praktisk Mand og var i Valders
Medlem af Fogderiets Matrikuleringskommission og Bestyrer af
Vejvæsenet. Gift 1. (1799) med Anna f. Nørbech, Datter af Proprietær
N. til Trosvig; hun døde 3 Uger efter Brylluppet; 2. (1801) med
Sophie Christine Schnitler f. Piro (f. 1782, døbt 26. Avg., d. 6.
April 1857), Datter af Major Andreas P. og Anne f. Dorph.

Thrap, Bidrag t. d. norske Kirkes Hist. i 19. Aarh. I, 301 ff.

D. Thrap.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free