- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
249

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stabell, Frederik Wilhelm Bruenech, 1763-1836, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Stabell, Frederik Wilhelm Bruenech, 1763-1836, Officer,
Søn af Holzførster Lars Bastian S. og Lucie Marie f. Bruenech,
blev født i Hole Præstegjæld paa Ringerige 25. Maj 1763,
Over-jæger ved søndenfjældske gevorbne Infanteriregiment 1777, var
1780-83 Elev af den mathematiske Skole i Christiania og tilkjendtes ved
Afgangen fra Skolen Medaillen «for Dyd og Flittighed». Tog nu
sin Afsked fra Krigstjenesten, men indtraadte atter i Tjeneste som
Underofficer ved slesvigske Infanteriregiment, overførtes 1785 til det
nyoprettede holstenske Jægerkorps, blev 1786 Fændrik med Sekondlieutenants
Karakter ved kongsvingerske lette Infanterikompagni,
hvilket Kompagni 1788 optoges i det da oprettede norske Jægerkorps,
fulgte dette Korps under Felttoget s. A., avancerede kort
efter til Premierlieutenant, fik 1791 Kapitajns Karakter, blev 1796
Stabskapitajn, 1801 Kompagnichef, beholdt Kompagniet, da han
1805 blev Interimskommandør for søndenfjældske Skiløberbataillon,
1807 Major, fik under Krigen 1808 Ridderkorset af Danebrog for
at have udmærket sig ved Trangen (25. April), Jaren (18. Maj) med
flere Steder «ved Overlæg, Konduite og rask Resolution». S. tjenstgjorde
her ved Oberst Staffeldts Brigade, hvor han anvendtes som
Stabschef. S. A. Kommandør for norske lette Infanteribataillon,
fremdeles med Bibehold af sit Jægerkompagni, 1809-10
Interimskommandant paa Kongsvinger Fæstning, derefter ansat ved det
nyoprettede akershusiske Skarpskytteregiment, hvor han 1811 blev
Oberstlieutenant.

Han valgtes 1814 baade fra Regimentet og fra Smaalenenes
Amt som deputeret til Rigsforsamlingen paa Ejdsvold. Her
tilhørte S. Grev Wedels (det «svenske») Parti, blev indvalgt i
Konstitutionskomiteen, men spillede for øvrigt ikke nogen
fremtrædende Rolle. Under Felttoget mod Sverige s. A. førte S.
Kommandoen over 3000 Mand, der dannede «Forpostkjæden» mellem
Enningedalen og Krogfos. Det faldt saaledes i hans Lod østen
for Glommen at modtage Stødet af den fjendtlige Overmagt og at
dække Retræten for Staffeldts og Hegermanns Brigader. Personlig
ledede han Arrieregardefægtningerne 5. Avg. ved Kjølen og 6. Avg.
ved Rakkestadelven, hvorved nævnte Brigader fik rigelig Tid til
sin Retræte, 11. Avg. maatte endelig S. med sine til Dels stærkt
medtagne Tropper, der dog nu havde modtaget adskillig Forstærkning,
saa Korpset talte henimod 4000 Mand, ved Trygstad Kirke
udholde endnu et overlegent Angreb, før han i god Orden trak
sig tilbage over Glommen ved Fetsund. – Efter Krigen blev S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0251.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free