- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
287

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stanley, Simon Carl, 1703-61, Billedhugger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Stanley, Simon Carl, 1703-61, Billedhugger, er født af
engelske Forældre i Kjøbenhavn 12. Dec. 1703. Da han som Dreng
viste Lyst til Tegning og Træskæring, sattes han i Lære hos
Hofbilledhugger J. C. Sturmberg. I sin Læretid udførte han bl. a. 2
Engle paa Gehejmeraad Krabbes Gravmæle i Roskilde Domkirke
samt gjorde en Del Stukdekorationer paa Fredensborg Slot. For
at uddanne sig yderligere drog han siden udenlands, besøgte flere
Byer i Tyskland og rejste derpaa til Amsterdam, hvor han søgte
Undervisning hos van Luchtern. I 1727 rejste han til England og
fik i London Arbejde hos Billedhuggerne Laurent Delvaux fra Gent
og Pieter Scheemaeckers fra Antwerpen, hvilken sidste ogsaa havde
hørt til Sturmbergs Elever. Senere fik S. sin selvstændige
Virksomhed og besørgede bl. a. Udsmykningen af Lord Wilmingtons
Lystslot i Sussex, ligesom han ogsaa udførte nogle større
Gravmæler. I de 20 Aar, S. i alt blev i England, havde han 2 Gange
indgaaet Ægteskab. Hans første Hustru, Anna f. Allen, en
Forpagterdatter fra Sussex, hvem han havde ægtet i 1730, var død
efter 5 Aars Ægteskab, og han havde derpaa i 1737 giftet sig med
en Præstedatter fra Hannover, Magdalene Margrethe Lindemann, der
blev Moder til 2 Sønner, af hvilke den ene er den ovennævnte
Billedhugger Carl Frederik S.

S. havde næppe tænkt paa nogen Sinde at vende tilbage til
Danmark, da han gjennem en Bekjendt fra Kjøbenhavn, Kommandørkapitajn
Gerner, der besøgte London, fik en Opfordring dertil.
Da baade han og hans Hustru indvilligede, udvirkede Gerner efter
sin Hjemkomst gjennem Grev Danneskjold, at Kong Christian VI
indkaldte S. og sendte ham Rejsepenge. Just som denne stod i
Begreb med at forlade London, kom Efterretningen om Kongens
Død; men han rejste desuagtet afsted og blev efter sin Ankomst
til Kjøbenhavn naadig modtagen af Kong Frederik V, der tildelte
Kunstneren en aarlig Pension, gav ham Løfte om Pladsen som
Flaadebilledhugger samt lod ham anvise en Marmorblok, for at
han deraf kunde forfærdige en Prøve paa sin Kunst. S. gjorde
nu en lille Gruppe: «Vertumnus, Pomona og Amor» (1749), et
sirligt Rokokokabinetsstykke, der strax kjøbtes til Kunstkammeret
(nu i Aalborg Musæum). Kongen fandt et saadant Behag i dette
Arbejde, at han bestilte en tilsvarende Gruppe: «Venus, Adonis
og Amor» (nu i Marmorhaven, Fredensborg). Af S.s øvrige
Statuer kunne nævnes en Ceres og en Diana (1757) i Fredensborg
Marmorhave og Park samt en Flora, bestemt til Rosenborg Have.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0289.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free