- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
288

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stanley, Simon Carl, 1703-61, Billedhugger - Staphensen, Hans (Johannes Stephanius), 1561-1625, Professor, Skoleforstander

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Desuden udførte han en Ganymed med Ørnen, paa hvilket
Arbejde han i 1752 optoges som Medlem af det gamle Kunstakademi;
da dette 2 Aar senere reorganiseredes, blev han en af dets
Professorer. Nogen større Billedhuggervirksomhed synes han ikke at
have udfoldet her hjemme. Han har udført et Par Gravmæler og
har vel ogsaa frembragt flere Statuer end de ovennævnte, men
mest synes han i sin Egenskab af Hofbilledhugger (1755) at være
bleven benyttet til Saadanne Ting som f. Ex. at udføre
Malerirammer og modellere Dekorationerne paa de kongelige Vogne og
paa Akademiets store forgyldte Lænestol. I sine sidste Leveaar
– fra o. 1753 – var han desuden knyttet til den ældste danske
Porcellænsfabrik ved Blaataarn. Han leverede dennes Indehaver,
J. G. Mehlhorn, forskjellige Modeller, og da Louis Fournier, der
havde gjort sine første Forsøg i S. s Hus paa Christianshavn, i 1760
overtog Fabrikken, havde han Opsynet med dens Virksomhed.
Længe indtog han dog ikke denne Stilling, da han døde 17.
Febr. 1761.

Medens S., at dømme efter hans faa bevarede Arbejder, som
Kunstner ikke naar ud over det middelmaadige, maa han, i Følge
sin Biograf Büsching, fortjene det bedste Skudsmaal som Menneske.
Han har ikke blot været en Mand med et elskværdigt og belevent
Væsen, der skaffede ham hans samtidiges «Agtelse og Kjærlighed»,
men har i en sjælden Grad været udrustet med Talenter. Han
var meget musikalsk, sang og spillede smukt. Desuden skrev han
Digte, og efter sin Hjemkomst og til sin Død beskæftigede han
sig med at oversætte engelske religiøse Skrifter, bl. a. af Fielding
og Doddrige, Oversættelser, der rostes for deres smukke danske
Sprog. Hans Portræt, malet af Eccard, tilhører Kunstakademiet.

Weilbach, Nyt Kunstnerlex.

Ch. A. Been.


Staphensen, Hans (Johannes Stephanius), 1561-1625,
Professor, Skoleforstander, var født 12. Dec. 1561 paa Laaland og blev
Student 1579. Efter i et Par Aar (1582-84) at have gaaet Tyge
Brahe til Haande ved hans astronomiske Iagttagelser og Beregninger
paa Hven har S. rimeligvis rejst udenlands og der erhvervet
Magistergraden. 1588 blev han Rektor ved den kongelige
Skole i Sorø, hvilket Embede han forestod med megen Dygtighed
i 9 Aar. 1597 beskikkedes han til Professor i Dialektik ved
Kjøbenhavns Universitet og ægtede 30. April 1598 Anne, Datter af
Sjællands Biskop Peder Jensen Vinstrup, hvem Svigersønnen, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0290.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free