- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
308

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steenfeldt, Johannes Eilert, 1799-1861, naturhistorisk Tegner - Steensen, Georg, 1734-1812, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

S. og Cathrine Marie f. Dall, blev født 31. Marts 1799. Som
Landkadet blev han tunghør og maatte opgive den militære Vej. Han
lærte derefter Landbrug, men hans Interesser koncentrerede sig
mere og mere om Tegning og Maling. Da Prins Christian (VIII)
i 1825 tilfældig havde set hans Arbejder, skaffede han ham
Friplads paa Kunstakademiet og ansatte ham som Tegner ved sit
naturhistoriske Kabinet. De Afbildninger, S. her leverede af
Konkylier, vare af en enestaaende Finhed og Nøjagtighed, men Værket,
hvortil de vare bestemte, udkom aldrig. Ved Christian VIII’s Død
fik han sin Afsked, da Frederik VII ikke havde arvet Faderens
Interesse for Naturvidenskaberne, men erholdt dog en aarlig
Understøttelse. En Ildebrand, som hjemsøgte hans Bolig 1856, virkede
saa skadelig paa hans Helbred, at han Aar for Aar hensygnede
og døde 26. Dec. 1861. 1832 ægtede han Dorothea Bolette Folsted
(f. 1809 d. 1876), Datter af Ankersmed M. P. F.

Weilbach, Nyt Kunstnerlex.

Jonas Collin.

Steensen, Georg, 1734—1812, Officer, var Søn af
Kommerceraad Steen Jørgensen til Avnsbjærg og dennes 2. Hustru, Marie
Cathrine f. Balslev. Han var født paa Avnsbjærg i Foraaret 1734,
blev 1751 privat dimitteret til Universitetet og studerede først her
hjemme, senere i Udlandet, indtil Syvaarskrigens Udbrud lokkede
ham over paa en anden Bane. I denne Krig kæmpede han mod
Preussen: 1757—59 som Lieutenant i det franske Infanteriregiment
Deux-ponts (Zweibrücken), derefter som Grenaderkapitajn i et
württembergsk Regiment. Udmærket anbefalet begge Steder fra søgte
han 1761 forgjæves om at blive Major i den danske Hær. Siden
gik han til Preussen og blev 1766 Major ved en Bataillon i
Schlesien, hvor han forblev Resten af sit Liv, 1775 Oberstlieutenant,
1778 Kommandør for Bataillonen, 1779 Oberst, 1787 Generalmajor,
1794 Generallieutenant, 1797 Regimentschef, 1799 Gouvernør i
Fæstningen Neisse. I denne Stilling var han under Preussens Krig
mod Napoleon 1806—7. Som bekjendt bleve de preussiske
Fæstninger i denne Krig gjennemgaaende mindre godt forsvarede, men
Neisse hørte til de hæderlige Undtagelser, skjønt dens Armering,
Besætning og Forsyning vare lige tarvelige. Først da Værkerne
efter 7 Ugers Bombardement ikke længere vare i Stand til at
modstaa en Storm, gik S. ind paa at overgive Fæstningen — og endda
kun, saa fremt der ikke kom Undsætning inden 14 Dage, hvad der
ikke skete (1807). Ved Overgivelsen udtalte den franske General

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0310.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free