- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
346

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Steenwinkel, Hans, -1601, Bygmester - v. Steenwinkel, Hans, 1587-1639, Bygmester

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa hans Sønner (s. ndfr.). Han døde 10. Maj 1601 i Halmstad;
hans Enke, Inger Pedersdatter, overlevede ham i mange Aar.

Friis, Bidrag t. dansk Kunsthist. S. 5 ff.
Weilbach, Nyt Kunstnerlex.

C. F. Bricka.


v. Steenwinkel, Hans, 1587-1639, Bygmester, Søn af
foregaaende, var født 24. Juni 1587 i Kjøbenhavn. Han begyndte 1614
at arbejde for Christian IV baade som Bosserer og som
Billedhugger (Stenhugger) og fik snart ogsaa Anvendelse som Bygmester.
Som saadan maa han have vundet Kongens Tilfredshed, thi 1619
ansattes han som Bygmester og Tilsynsmand ved alle kongl.
Bygninger. Til hans tidligste Arbejder hører Karrusselporten ved
Frederiksborg (1614), ved hvilket Slot han i den nærmest følgende Tid
var en Del beskæftiget. Efter Broderen Lorents’ Død (1619)
overtog han Leverancen af Stenhuggerarbejdet til Børsen, med hvis
Opførelse han fra 1627 førte Overtilsynet, og Fuldendelsen af
Christian IV’s Kapel ved Roskilde Domkirke. Han havde større eller
mindre Andel i Opførelsen af Trefoldighedskirken i Christiansstad,
Kronborg efter Slotsbranden 1629, Højbro og Nybro, Rundetaarn
og Trinitatis Kirke i Kjøbenhavn, Valdemars Slot paa Taasinge, og
han kunde, inden han 6. Avg. 1639 lukkede sine Øjne, se tilbage
paa et virksomt Liv. Om Værdien af hans Gjerning er det vanskeligt
nu at have en begrundet Mening, fordi det, hvad der gjælder
om næsten alle Christian IV’s Bygninger, i de fleste Tilfælde er
umuligt at afgjøre, fra hvilken Kunstners Haand den arkitektoniske
Plan hidrører. I sin Konge havde H. S. en strix Herre, der ved
mere end én Lejlighed lod sin Misfornøjelse med ham komme til
Orde, men med Kongens koleriske Temperament siger dette mindre
end det Faktum, at han lige til sin Død blev staaende i den
kongelige Bygherres Tjeneste. En Udtalelse efter hans Død tyder
paa, at Kongen har sat større Pris paa ham som Arkitekt (Tegner)
end som praktisk Leder af Arbejderne. – H. S., der ejede flere
Grunde i Kjøbenhavn, efterlod Enken Cathrine (Trine)
Villumsdatter (Hübertz), som var fra Helsingør.

Han havde flere Brødre. Lorents v. S. (d. 1619), der nærmest
var Billedhugger, men tillige Bygmester, er nævnt ovfr. Maleren
Morten v. S. (født 3. Juli 1595 i Varberg, d. 9. Dec. 1646 i
Kjøbenhavn) har leveret en Del Malerier til Rosenborg og Kronborg.
En tredje Broder var maaske Bygmesteren Villum v. S., som i sine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0348.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free