- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
347

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Steenwinkel, Hans, 1587-1639, Bygmester - v. Steenwinkel, Hans (ell. Johan), - o. 1700, Billedhugger og Bygmester - v. Steenwinkel, Oluf, -1659, Ingeniør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

yngre Dage arbejdede paa Laholm Slot og 1629 sendtes til
Glückstadt, hvor han forblev en Snes Aar.

Hist. Tidsskr. 5. R. I, 357 ff.
Friis, Bidrag t. dansk Kunsthist. S. 14 ff.
Weilbach, Nyt Kunstnerlex.

C. F. Bricka.


v. Steenwinkel, Hans (ell. Johan), –o.1700, Billedhugger
og Bygmester, er sandsynligvis en Søn af den yngre Hans v. S. (s.
ovfr.). Under Frederik III nævnes han som kongl. Billedhugger
og fik som saadan unge Kunstnere i Lære. 1669 antoges han til
kongl. Bygmester (Bestalling 1671), men hans Virksomhed synes at
have været mere underordnet, og han stilledes ganske i Skygge af
Generalbygmesteren Lambert v. Haven. 1670 fik han Ordre til at
forfærdige en Model til den nye Nørreport i Kjøbenhavn, men det
blev L. v. Haven og ikke ham, der korn til at bygge Byens stateligste
Port, til hvilken saa vel et Udkast som den af Christian V
approberede Tegning opbevares i Nationalmusæets Arkiv. Desuden
ledede han talrige Ombygningsarbejder paa de kongl. Slotte i
Nordsjælland, ligesom han muligvis har bygget den 1696-1700 opførte
Christkirke i Rensborg, til hvilken han udførte en Model. I
Slutningen af sit Liv var han desuden beskæftiget med den nye,
pragtfulde Altertavle til Frelsers Kirke, der dog først fuldendtes en
Menneskealder efter hans Død. Han var Medlem af den 1680
oprettede Kommission for Gader, Stenbroer og Vandløb i
Kjøbenhavn og ledede bl. a. Anlægget af Gammel Frederiksborggade.
1664 havde han ægtet Bente Jacobsdatter, men da baade hans
Hustru og eneste Søn døde før ham, indsatte han ved et
Testamente af 13. Dec. 1699 sin Søster Annike som Universalarving.
Kort efter maa han være død, thi 11. Jan. 1700 begravedes han.

Friis, Bidrag t. dansk Kunsthist. S. 37 f.

M. Mackeprang.


v. Steenwinkel, Oluf, –1659, Ingeniør, findes første Gang
sikkert omtalt 1643 som Bygmester paa Nykjøbing Slot. Kort efter
blev han sendt til Malmø for at forestaa Arbejdet ved
Fæstningsværkernes Udbedring; her kom han det følgende Aar for Skade
at dræbe en Vognmand, mistede sin Fred, men fik den givet
tilbage af Kongen. 1646 var han atter Bygmester paa Nykjøbing og
nedsatte sig nogle Aar efter i Kjøbenhavn, hvor han 1651 fik
Beskikkelse som Stadskonduktør; i denne Egenskab kom han i Strid
med Murerlavet og blev fradømt sin Bestilling af Borgmestre og
Raad. Saa ansatte Kongen ham 1652 som Konduktør ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0349.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free