- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
380

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steinmann, Peter Frederik, 1812-94, Officer - Steinmeier, Johan Christoffer Sørensen, 1810-80, Hededyrker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Maaneder; men desuagtet lykkedes det ham ikke at sætte noget af sine
Forslag igjennem, inden hele Ministeriet afgik 11. Juni 1875.

Da det viste sig vanskeligt at faa Posten som kommanderende
General i Jylland besat, blev S. i Dec. 1877 anmodet om atter at
overtage den, og her var han virksom, indtil han paa Grund af
Alder afskedigedes i 1882, medens han samtidig stilledes à la suite.
S. trak sig derefter tilbage til Tybjærggaard, hvor han ofte
samlede en større Kreds af ældre og yngre Kammerater omkring sig
og med levende Interesse vedblev at følge Begivenhedernes
Udvikling. Han var ikke nogen storslaaet Natur, men en tapper Soldat
og en meget samvittighedsfuld, punktlig foresat, der var nøje inde
i Hærens administrative Bestemmelser og havde et klart Blik for
Terræn- og Fægtningsforhold. 16. Febr. 1894 afgik han ved Døden.

Erslew, Forf. Lex.
Vort Forsvar Nr. 346.
Illustr. Tid. V, 329 og XXXV, Nr. 23.

P. N. Nieuwenhuis.


<b>Steinmeier, Johan Christoffer Sørensen,</i> 1810-80, Hededyrker.
S., der altid kaldtes Sørensen, blev født 28. Avg. 1810 i
Frederikshaab paa Randbøl Hede, hvor Faderen, Søren Clausen S.,
var Skolelærer. Paa fædrene og mødrene Side nedstammede J. S.
fra de under Frederik V indkaldte tyske Kolonister. Faderen sad
i smaa Kaar som Lærer, men opgav siden denne Virksomhed og
kjøbte Landejendomme, bl. a. Kjeldberggaard i Læborg Sogn, og
i denne Egn kom J. S., der allerede som Dreng havde deltaget i
Sandflugtsdæmpning og Træplantning ved Frederikshaab, til at virke
meget for Hedernes Beplantning. Ved Giftermaal kom S. i
Besiddelse af Hovborg Kro, hvor han allerede kort efter Midten af
det 19. Aarhundrede har udført Plantninger, og i Nov. 1866
dannede han sammen med F. Momsen (XI, 442), Svigersønnen P.
Nielsen (XII, 275) o. fl. Aktieselskabet Hovborg Plantage (680 Tdr.
Land), for hvilket han var Formand til et Par Aar, før han døde,
13. Nov. 1880. Dette Exempel har vistnok bidraget meget til
Dannelsen af Aktieplantager, hvoraf der findes mange i det sydvestlige
Jylland. S. var 3 Gange gift: 1. med Enken Vibekke Marie
Clausdatter (f. 27. Juli 1800 d. 8. Sept. 1860), Datter af Gaardejer
Claus Andersen Sønderomme; 2. med Sine Margrethe f. Nielsen
(d. 28. Juli 1870), Datter af Kroejer Niels Hansen, Faaborg Kro
ved Varde; 3. med Benete Elise f. Benedsen (d. 27. Avg. 1879),
Datter af Lærer Niels B. i Faaborg.

Hedeselsk. Tidsskr., Febr. 1894.

A. Oppermann.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0382.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free