- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
516

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strøm, Vincens, 1818-99, naturhistorisk Lærer og Forfatter - Stub, Ambrosius, 1705-58, Digter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paaviser et interessant Forhold i Hunnernes Udviklingshistorie inden
for denne Slægt, og «Danmarks Sommerfugle i kort Oversigt»
(sammesteds 1866-67). Dette sidste Arbejde blev dog ikke fuldført i den
oprindelige Skikkelse, men Resten af S.s Iagttagelser blev optagen
i A. Bang-Haas’ Fortegnelser i samme Tidsskrift. S.s Virksomhed
som Lærer optog i de paafølgende Aar næsten al hans Tid, indtil
han i en fremrykket Alder 1889 trak sig tilbage fra sin
Skolegjerning. Han benyttede det derved opnaaede Otium til at udarbejde
en systematisk Beskrivelse af «Danmarks større Sommerfugle» (1891).
1861 udgav han en i en længere Aarrække stærkt benyttet
Skolebog: «Begyndelsesgrundene af Plantelæren». – S. var gift med
Seline Arlinde Constanze f. Faber (f. 1823 d. 1901), Datter af Biskop
N. F. (V, 6). Han døde 16. Juli 1899 i Odense.

Gosch, Danmarks zoolog. Lit.
Erslew, Forf. Lex.

Jonas Collin.


Stub, Ambrosius, 1705-58, Digter, blev født i Gummerup
ved Assens i Maj 1705 og var Søn af Fæstehusmand og Skrædder
Christoffer Pedersen S. og Christence Ibsdatter. Faderen synes at
have været en vel anset Mand, der stod i Forbindelse baade med
Egnens Storbønder og med Herskaberne paa Brahesholm og
Søholm, 2 Damer af Familien Charisius, af hvilke den ene, Digterens
Gudmoder, blev gift med Major Stockfleth. Et Par af S.s Søskende
tjente i gode Stillinger paa disse Gaarde, og det var formodentlig
ved Hjælp af Fru Stockfleth, at S. selv kom i Odense Skole,
hvorfra han blev Student 1725. Skjønt han vistnok laa ved
Universitetet i 9 Aar og ikke synes at have spildt sin Tid, fik han dog
aldrig nogen Examen. Rimeligvis har han ikke haft Lyst til at
gaa den slagne theologiske Landevej og har derved mistet sine
Beskytteres Understøttelse. Hans Interesser gik i anden Retning,
og han var en ustadig Natur, mest oplagt til at deltage i et lystigt
Lag og skrive en lystig Vise. Han bestemte sig da, som han i
en senere, rimet Ansøgning siger, til at «leve af sin Pen», hvad
der den Gang var en vanskelig Ting, selv om han derved næppe
i første Linje har tænkt paa Digtervirksomhed, men snarere paa
Stillingen som Sekretær eller, som det hed, «Skriverkarl» «ved et
og andet Hof», ɔ: paa fynske Herregaarde, hvor han ikke savnede
Forbindelser.

Han vendte da tilbage til sin Fødeegn uden, som det synes,
at have nogen fast Stilling, men giftede sig ikke desto mindre kort
efter, 17. Okt. 1735, med Mette Cathrine Skovsbo, Datter af en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0518.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free