- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
556

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Suenson, Jean Jacques Isaac, 1774-1821, Søofficer - Suenson, Otto Fredrik, 1810-88, Søofficer, Marineminister

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Han blev Sekondlieutenant i Marinen 1794 og avancerede 1799
til Premierlieutenant, 1808 til Kapitajnlieutenant og 1813 til
Kapitajn. Under det engelske Overfald 1807 kommanderede S. den
Afdeling af Kommandør J. C. Kriegers Kanonbaadsflotille, der
opererede i Kalvebodstrand mod de sydostlige engelske Batterier.
1808 var han Chef for en Flotille, bestaaende af 6 Kanonbaade,
i Store Bælt; paa Udrejsen bestod han med denne Styrke 26.
Juni under Stævns en ærefuld Kamp mod det engelske
Linjeskib «Dictator», der dog undslap. I dette Kommando, der det
paafølgende Aar forstærkedes, forblev han til Juni 1810;
gjentagne Gange, naar Vindstille begunstigede Forehavendet, anfaldt
han med Tapperhed de engelske Orlogsskibe og Konvoier og
erobrede foruden en engelsk Kanonbaad en Orlogsbrig, «the tigress».
1811-13 gjorde S. Tjeneste som Flagkapitajn hos den
øverstkommanderende for Norges Sødefension, Kontreadmiral O. Lütken. 1818
var han paa Besejling med Fregatten «Nymfen», senere Chef for
Korvetten «Najaden», der længe havde Station i Vestindien. Paa
dette Togt døde han 2. Juni 1821 af gul Feber, som han havde
paadraget sig af Bekymring over, at der ved St. Jan var tilstødt
Korvetten et Uheld, der for øvrigt blev uden Følger. – S. blev
17. Juli 1798 gift med Anne Susanne Liitken (f. 4. Nov. 1778 d. 24.
Sept. 1872), Datter af ovennævnte Admiral O. L. (X, 553).

Thaarup, Fædrenelandsk Nekrolog 1821-26 S. 500.

C. With.


Suenson, Otto Fredrik, 1810-88, Søofficer, Marineminister,
Søn af Kommandør Jean André S. (f. i Algier 30. Nov. 1773, d.
5. Jan. 1840) og Anne Cathrina f. Lütken (f. 27. Nov. 1776 d. 13.
Jan. 1855). S. selv er født i Kjøbenhavn 19. Nov. 1810. Han
blev 1829 Sekondlieutenant i Marinen og avancerede 1839 til
Premierlieutenant, 1847 til Kapitajnlieutenant og 1855 til Kapitajn.
Strax efter sin Udnævnelse til Officer lagde S. sig efter Studiet af
Skibsbyggeri; 1834-39 og 1843-45 var nan Lærer i Mathematik
for Søkadetterne, 1836 indtraadte han som Avskultant i
Konstruktionskommissionen, 1841 blev han Medlem af Kommissionen, 1839
og 43 foretog han en Studierejse til England, blev 1844 ansat
ved Orlogsværftets Skibsbyggeri, avancerede 1846 til
Underfabrikmester og 1848 til Fabrikmester, 1858 Direktør for Marinens
Skibsbyggeri. Som saadan konstruerede han flere smukke og gode
Skibe: Fregatterne «Niels Juel», «Sjælland» og «Jylland»,
Korvetterne «Thor», «Heimdal» og «Dagmar», ligesom det ogsaa var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0558.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free