- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
570

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Suhm, Peter Frederik, 1728-98, Historiker, Bogsamler - Suhm, Ulrik Frederik, 1686-1758, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indeholdende 42 ret mærkelige og frisindede «Regeringsregler», den anden,
uden disse, til almindeligt Salg.

Som Medlem af «Selskabet til de skjønne Videnskabers
Forfremmelse» fik S. udsat en Præmie (paa indtil 1000 Rdl.) for det
bedste episke Digt, og han udkastede selv Plan til et saadant om
den nordiske Mythologi, et Arbejde, som han imidlertid aldrig
kunde have evnet trods al sin Flid. Men ved dette som ved sine
nordiske Fortællinger kommer han til at staa som en Vejviser hen
imod den Gjenfødelse, som ved Oehlenschlagers Fremtræden skulde
bryde frem i hele vort Aandsliv: S. er her «Nattens Grubler»,
der «flittig grunder», – men den Skat, han ikke kan hæve, den
finder «Naturens muntre Søn», uden Grubien, «med Lethed ved
et Under».

F. Rønning, Rationalismens Tidsalder I-II.

E. Rørdam.


Suhm, Ulrik Frederik, 1686-1758, Søofficer, Søn af Etatsraad,
Amtsforvalter i Pinneberg Henrik S. (f. 10. Okt. 1636 d. 16.
April 1700) og Margrethe Dorothea v. Felden (f. 1648 d. 1711).
Faderen optoges i den danske Adelstand 1683. S. selv er født 4.
Juli 1686 i Pinneberg som det 16. af 17 Børn. Han bestemtes
først for den juridiske Vej, men da Lysten til dette Studium
manglede, bestemtes han til Søkrigerstanden. Efter Faderens Død kom
S. til Kjøbenhavn, blev Kadet og fik i sin indflydelsesrige
Mostersøn, daværende Holmens Chef Admiral C. E. v. Støcken (ovfr. S.
543), en mægtig Beskytter. 1704 gjorde han sit første Togt under
Admiral P. Raben, gik derefter 1705-8 i engelsk Orlogstjeneste,
hvor han under Admiral Shovel bivaanede en Del Kampe i Middelhavet
under den spanske Arvefølgekrig. Han blev Sekondlieutenant
i den danske Marine 1709; s. A. avancerede han til Premierlieutenant,
1711 til Kapitajnlieutenant, 1714 til Kapitajn, 1723 til
Kommandørkapitajn, 1736 til Schoutbynacht (Kontreadmiral), 1739 til
Viceadmiral og blev 1742 virkelig Admiral. Under den store
nordiske Krig blev S. en Del benyttet. Allerede 1710 finde vi ham
som Chef for Fregatten «Snarensvend» i Kommandør Hjorths
Eskadre, der Vinteren over havde Station ved Christiansø. Aaret
efter førte han Fregatten «Hvide Falk» paa Konvoi, 1713
kommanderede han Fregatten «Raa», 1714 beordredes han at indtræde i
den Krigsret, der under Admiral M. Bille nedsattes for at undersøge
Tordenskjolds Forhold med Fregatten «Løvendals Galej», hvilken
han havde engageret i en lovlig letsindig Kamp mod en svensk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0572.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free