- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
584

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sundt, Christian Ulrik, 1766-1849, Officer - Sundt, Michael, 1679-1753, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kommandør af Danebrog (efter allerede 1811 at have ansøgt om denne
Udmærkelse), 1828 Generalmajor og fik 1833 Afsked som
Generallieutenant, hvorefter han boede i Middelfart, indtil det fjendtlige
Bombardement i Maj 1848 forjog ham der fra. Han døde 9.
Febr. 1849 i Kjøbenhavn og blev 1850 begravet i Fredericia, hvor
han havde indrettet en pragtfuld Begravelsesplads. Med ham
uddøde den danske Gren af Familien paa Sværdsiden. – Gift 19.
Avg. 1798 med Sophie Louise Bülow (døbt 26. Jan. 1772, separeret
1810, d. 9. Avg. 1812), Søster til Generaladjudant Frants Christopher
B. (III, 281), med hvem S. førte en livlig Brevvexling.

S. var en sand Type paa den ældre Tids Militær, ordentlig
(saa at han opsparede en betydelig Formue), stolt og ærgjerrige
men i Besiddelse af en Forfængelighed, der ikke harmonerede med
hans mandige, smukke Ydre. Han har oprettet Legater for
Officerer.

Erslew, Forf. Lex.
Selmer, Nekrolog. Saml. I, 508.
Personalhist. Tidsskr. IV, 151 ff. og 2. R. IV, 60 ff. 283.
Medd. fra Krigsark.

Lesser.


Sundt, Michael, 1679-1753, Officer, blev født i Frederiksstad
(i Norge) 16. Juli 1679 og var Søn af karakt. Major Michael
Jansen S. (d. i Lavrvik 1685) og dennes 2. Hustru, Helvig
Cathrine Friedlieb. Fra sin Barndom bestemtes han til den
militære Stand, og efter at han havde nydt Undervisning i Artilleri
og Fortifikation, udnævntes han i 1696 til Konstabel. S. A. drog
han med sin Kapitajn til Udlandet og gik i engelsk Tjeneste som
Underfyrværker ved Artilleriet i de forbundne Magters Krig mod
Ludvig XIV af Frankrig. Efter Freden i Rijswijk 1697 vendte han
tilbage til Norge, hvor han blev Underfyrværker og 1699 Fyrværker
ved Artilleriet. I Krigen med Sverige 1700 beordredes han til
Basmo Fæstning, hvor han tillige havde med Ledelsen af
Fæstningsarbejderne at gjøre. Han blev s. A. Stykjunker paa Kongsvinger,
1702 karakt. Lieutenant, 1704 Kapitajnlieutenant ved Artilleriet
paa Akershus, 1707 karakt. Kapitajn af Infanteriet og paa ny
ansat ved Artilleriet paa Kongsvinger, 1708 virkelig Artillerikapitajn.
I denne Stilling forblev han, indtil han 1718 udnævntes til
Major af Infanteriet, Ingeniørkapitajn, Generalkvartermester-Lieutenant
og midlertidig Chef for den norske Fortifikationsetat, som
havde været uden Chef siden Oberst Caspar Schøllers Død i 1716.
1719 blev han virkelig Chef for Fortifikationsetaten, i det han
samtidig udnævntes til Oberstlieutenant af Infanteriet og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0586.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free