- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
585

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sundt, Michael, 1679-1753, Officer - Sunesen, Anders, o. 1167-1228, Ærkebiskop og Skolastiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Generalkvartermester. 1732 forfremmedes han til Oberst af Infanteriet, og han
ophøjedes i Adelstanden ved Patent af 28. Nov. 1733. 1742 blev
han Generalmajor af Infanteriet, 1751 Generallieutenant af Infanteriet,
og han afskedigedes af Krigstjenesten 9. Nov. 1752. I 1726
havde han kjøbt Evje adelige Sædegaard i Rygge Præstegjæld ved
Moss; her døde han 18. Juni 1753.

S. blev gift 1. (i Kjøbenhavn 8. Avg. 1708) med Margrethe
Cathrine v. Buchwald (døbt 12. Juli 1690, d. paa Abelsø ved
Christiania 13. April 1722), Datter af Professor Johannes de B. (III,
225), og 2. (paa Bergenhus 2. Marts 1723) med Dorothea Sophia
Tuchsen (d. paa Evje og begravet 14. April 1759), Datter af
Kommandanten paa Bergenhus, Generalmajor Johan Frederik T. og
Marie f. Meng. S. havde 9 Børn i sit første, 10 i sit andet
Ægteskab.

Personalhist. Tidsskr. 2. R. IV, 45 ff.
M. Sundt, Stamtavle ov. Fam. Sundt (1895).
Tychsen, Fortifikations-Etaterne og Ingenieurkorpset 1684-1893.

V. E. Tychsen.


Sunesen, Anders, o.1167-1228, Ærkebiskop og Skolastiker,
var Søn af Sune Ebbesen til Knardrup (IV, 397) og Fru Cæcilie,
blev tidlig sat til Bogen, og som Yngling drog han, sikkert efter
Ærkebiskop Absalons Tilskyndelse, til Paris, hvor han studerede i
mange Aar, først de 7 frie Kunster, dernæst især skolastisk
Theologi under Vejledning af Petrus Cantor, Petrus fra Poitiers og
Alanus fra Lille. Begavet og lærenem, som A. S. var, vandt han
her stor Færdighed i Latinen og dyb Indsigt i Tidens Filosofi og
theologiske System. Sin Uddannelse fuldendte han i Italien og
England, hvor han især har studeret Retsvidenskab. Dernæst
optraadte han som Lærer i Paris og vandt stort Ry, senere Tider
have endog gjort ham til Pariser-Højskolens Rektor, men en saadan
Stilling fandtes næppe endnu, og vi vide end ikke, ved hvilken
af de parisiske Skoler A. S. virkede. Efter sin Hjemkomst blev
han (senest 1194) Kong Knuds Kansler, tillige Domprovst i
Roskilde, hvor hans ældre Broder Peder var Biskop. Saxo siger, at
A. S. ved sin fremragende Personlighed hævede Kanslerembedet
til noget meget højere, end det før havde været; hans Eftermænd
i Embedet hørte da ogsaa til Landets anseteste Bisper. Som
Kansler fik A. S. et saare vanskeligt Hverv: sammen med Abbed
Vilhelm fra Æbelholt drog han til Rom (1194) for at bevæge Pave
Cølestin III til at tage sig af Kong Knuds Søster Ingeborg (VIII,
279), som Philip August havde forskudt. Efter lange Forhandlinger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0587.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free