Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svend Alfifasen, o. 1015- o. 1036, Konge i Norge - Svend (Svendsen), -1097, Kongesøn, Korsfarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Knud havde erobret Norge, lod han S., der ved sin Side havde
Ælfgifu og Harald, Thorkil Jarls Søn, som Raadgivere, overtage
Styrelsen (1030). S. toges uden Modsigelse til Konge rundt om
paa Lagringene; han var smuk af Ydre og velvillig, og Nordmændene
indrømmede, at han holdt god Fred i Landet. Forskjellige
Lovbud, som han indførte, vakte dog stor Uvilje – flere af
dem optoges i øvrigt i den senere Lovgivning-, og hans
herskesyge Moder var forhadt; da nu tilmed Misvæxt indtraf, medens
samtidig Undere ved den dræbte Kong Olafs Grav stadig klarere
kundgjorde hans Hellighed, vendte Stemningen sig mod Fremmedherredømmet,
og Thrønderne hentede Olafs Søn Magnus i Rusland.
Ved hans Ankomst maatte S. og hans Moder flygte til Danmark,
Her døde S. kort efter (o. 1036).
Munch, Det norske Folks Hist. I, 2, 813 ff.
Steenstrup, Normannerne III.
Johannes C. H. R. Steenstrup.
Svend (Svendsen), –1097, Kongesøn, Korsfarer. Fremmede
Korstogskronister fortælle om en dansk Kongesøn S., som sammen
med sin Brud, den burgundiske Hertugdatter Florina, deltager i
det 1. Korstog. Efter Indtagelsen af Nicæa forsinkes de nogle
Dage, og da de følge efter den store Korsfarerhær, blive de ved
Ferma, forraadte af Grækerne, overfaldne af Seldschukerne. S. og
hans Mænd dræbes efter mandeligt Forsvar; Florina rammes paa
Flugten af en Pil, og den store Hær sørger ved Budskabet om
deres Død (1097). Denne Beretning, der er bleven end mere
berømt ved Tassos Korstogsdigtning, er sagnagtig og staar noget ene.
Imidlertid fortæller Ælnoth, at Knud den hellige paa sin Flugt fra
Jylland (1086) kom til Odense sammen med Erik (Ejegod), «den
navnkundige S.» og Benedict. Denne S. maa efter sin Plads i
Rækken være Broder til de andre, altsaa Søn af Svend Estridsen.
Og da Betegnelsen «navnkundig» ikke passer paa den S. Svendsen,
som ellers kjendes (s. ndfr.), turde der her være Hentydning til
Kongesønnens senere Korstogsfærd. S. er da ligesom Erik i Tide
kommen bort fra det blodige Optrin i Odense, hvor Knud og
Benedict bleve dræbte, og da Korstogsbevægelsen i Eriks Kongetid
hurtig forplantede sig til Danmark, er han draget ud, men har
fundet Døden for Seldschukernes Pile.
Sybel, Gesch. d. ersten Kreuzzugs.
A. D. Jørgensen, Den nord. Kirkes Grundlæggelse.
Hans Olrik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
