Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svend (Svendsen), -1097, Kongesøn, Korsfarer - Svend (Svendsen), -1104, Kongesøn - Svend Nordmand («Norbagge»), -1088, Biskop i Roskilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Svend (Svendsen), —1104, Kongesøn, var den ældste
gjenlevende af Svend Estridsens Sønner, da Budskabet om Erik
Ejegods Død naaede Danmark (1104). Han skyndte sig paa Vej til
Viborg Landsting for at faa Kongenavn, men blev syg, maatte
stige af Hesten og kjøre i Vogn, og da han heller ikke kunde
taale dette, lod han sig bære af sine Mænd; alligevel døde han,
inden han var naaet til Tinge. Hans Gridskhed efter Magt gik i
Arv til hans Søn Henrik Skadelaar (VII, 360) og dennes Sønner, i
alt Fald Buris og Magnus.
Hans Olrik.
Svend Nordmand («Norbagge»), —1088, Biskop i Roskilde,
var oprindelig en ulærd Mand i Svend Estridsens Tjeneste, men
da han havde udmærkede Evner og nød Kongens Yndest, blev
han gjort til Klerk i Roskilde. Saxo fortæller, at de andre Klerke
vare misundelige paa ham og havde ham til bedste ved at radere
nogle Bogstaver ud i den latinske Messebog, uden at S., da han
messede, opdagede den ondskabsfulde Spøg; men dette er kun et
Skjæmtesagn, der i Tyskland allerede var henført til en Biskop i
Paderborn. Historisk er det derimod uden Tvivl, at Kong Svend
sendte S. til Udlandets Skoler, hvorfra han kom tilbage som
velstuderet Præst. Da Biskop Vilhelm af Roskilde døde (1074), gjorde
Kongen sin Yndling til hans Efterfølger, og S. blev en af den
Tids betydeligste Bisper. Støttet af Svend Estridsen og senere af
Knud den hellige fuldførte han den af Vilhelm paabegyndte
Domkirke, af hugne Stenkvadre og med slebne Granitsøjler. End videre
byggede han vor Frue Kirke i Roskilde, vor Frue Kirke og Kloster
i Ringsted og Hellig Michaels Kirke i Slagelse. Paa Menigheden
gjorde han dybt Indtryk ved sin kraftige Prædiken og sin rene
Vandel. Han var Vidne til Knud den helliges store Gave til
Lundekirken (1085), og efter Kongens Drab (1086) skal han have
varslet svare Straffedomme over Danmark. Under den almindelige
Nød i Oluf Hungers Tid drog han paa Pilegrimsfærd, gjæstede, først
Rom og dernæst Konstantinopel, hvorfra han hjemsendte talrige
Relikvier, muligvis deriblandt Pave Lucius’ Hoved, som ved denne
Tid maa være kommet til Roskilde Domkirke. S. rejste videre
for at naa til det hellige Land, men undervejs døde den fromme
Biskop paa Rhodus (1088).
Saxo, ed. Müller.
A. D. Jørgensen, Den nord. Kirkes Grundlæggelse.
Hans Olrik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
