- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
11

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svend, -1191, Biskop i Aarhus - Svend, -1340-, Biskop af Aarhus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at forlade det kejserlige Kirkeparti og gaa over til Pave Alexander
III, hvis Forkæmpere Cistercienserne vare. Den forrige
Aarhusbisp, Eskil, havde allerede grundlagt et lille Cistercienserkloster i
Sminge-, men da det ikke trivedes, udvirkede S. hos Valdemar, at
Benediktinerklosteret Veng, som dog nylig havde faaet kongelige
Privilegier, blev overladt til «de graa Munke», og han fik Pavens
Stadfæstelse herpaa (1166). Senere maatte Klosteret flyttes til Kalø;
ved Abbed Briennus (III, 59) indhentede S. Pavens Samtykke (1168).
Selv havde han opsøgt den landflygtige Ærkebiskop Eskil i Frankrig
og af ham modtaget Bispevielsen, og han og Briennus bleve nu
Mellemmænd mellem Eskil og Valdemar, saa de udsonedes.
Ligeledes støttede S. Cistercienserklosterets endelige Flytning til Øm
(1172). Han havde allerede tidligere tænkt at indtræde i Klosteret,
men Briennus havde fraraadet det, fordi han som Biskop kunde
være mere for Munkene. Gjentagne Gange skjænkede han da
Klosteret Gods, Pengegaver og Bøger, og i Nærværelse af Kong
Knud, Hertug Valdemar, Absalon og flere Bisper gjorde han endelig
Testamente til Fordel for Øm (1183). Fra Pavestolen skaffede han
sine Cisterciensere Privilegier, og personlig viste han dem stor
Ærefrygt. Tanken om at indtræde i Klosteret kom atter op, han fik
Pavens Tilladelse, men brugte den endnu ikke af Hensyn til
Bispestolens Tarv. I Kraft af en ny pavelig Tilladelse vilde han netop
gjøre Alvor af sin Yndlingstanke; da blev han syg i Ovstrup og
døde, omgivet af Munkene fra Øm (30. Okt. 1191). Sin Grav fik
han i Øm. Ogsaa sin Bispestol, der havde lidt meget ved
Vendernes Hærgninger, hævede han stærkt, i den sidste Tid støttet af det
Ry, der gik af Hellig Niels’ Grav i Aarhus (XII, 202).

Saxo, ed. Müller.
Script, rer. Dan. V. H. Olrik, Konge- og Præstestand II.

Hans Olrik.


Svend, –1340–, Biskop af Aarhus. S. var lige tiltraadt
sit Bispedømme, da Rigets Stormænd i Forbund med Grev Gert
1326 afsatte Christoffer II og i Stedet toge den slesvigske Valdemar
til Konge. S. har medbeseglet hans Haandfæstning, ligesom han
nævnes blandt de Stormænd, som paa Danehof i Nyborg gave deres
Samtykke til Sønderjyllands Forlening til Grev Gert. Siden blev
han dog en ivrig Tilhænger af den afsatte Konge og hans Slægt;
om han har deltaget i Jacob Splitafs Forsøg paa at bekæmpe Grev
Gert (XVI, 229), er rigtignok tvivlsomt, men siden forlod han
endog sit Stift for i Tyskland at opsøge Christoffers yngste Søn,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free