- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
21

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverdrup, Georg, 1770-1850, Filolog, Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udmærkelse. I det han saaledes havde afsluttet sine forberedende Studier,
ønskede han at kunne foretage en Udenlandsrejse, hvortil han
ogsaa erholdt Midler. Han drog først til Gøttingen, hvor han
forblev i 1 1/2 Aar, med Tanke paa at fortsætte videre til Paris. Men
forinden denne Plan kunde realiseres, blev han kaldt tilbage. Det
var først Hensigten at lade ham udnævne til Overlærer i Kjøbenhavn;
men der blev truffet et andet Arrangement, og S. blev 20.
Sept. 1799 udnævnt til Overlærer ved Kathedralskolen i Christiania.
I 1803 erholdt han saa Ansættelse som Overlærer i Kjøbenhavn
og ved Siden deraf som «Adjunkt og Examinator i græsk
Filologi ved Universitetet». I 1805 blev han udnævnt til
extraordinær Professor i Græsk. Fra 8. Febr. s. A. havde han derhos
været Lærer ved den historisk-geografiske Klasse af det
pædagogiske Seminarium.

S. ejede som Lærer de bedste Betingelser. Hans Personlighed
og hans Organ vare som bestemte til en saadan Virksomhed. Men
hans videnskabelige Gjerning blev ikke af større Betydning. Han
har til Brug ved Skoleundervisning og for sine Forelæsninger
udgivet en Del græske Klassikere samt oversat enkelte historiske
og grammatiske Værker. Men af selvstændige Arbejder har han
kun udgivet en enkelt Afhandling, om den græske, især atheniensiske,
Handel indtil Alexander den store, der blev trykt i det
skandinaviske Litteraturselskabs Skrifter for 1807. Det var samme
Aar, som S. under Bombardementet selv var traadt ind i
Livjægerne som Kapitajn. I Afhandlingen findes der ogsaa enkelte
Hentydninger til den mægtige Fjende, der havde kastet sig over
Sjælland.

Efter Oprettelsen af det norske Universitet ønskede S. at træde
over i dettes Tjeneste. Han blev 16. Jan. 1813 udnævnt til
Professor i græsk Filologi, med Forpligtelse til ogsaa indtil videre at
foredrage latinsk Filologi, samt til Universitetets Bibliothekar. Inden
Afrejsen fra Kjøbenhavn hædrede Studenterne ham og den
ligeledes bortdragende Treschow ved et Afskedsgilde og lode deres
Portrætter stikke i Kobber. I Juni 1813 kom S. til Christiania, hvor
Universitetet kort efter begyndte sin Virksomhed.

Aaret 1814 rykkede S. som mange andre over i helt nye
Forhold, for hvilke de tidligere havde været fremmede. Allerede i
Begyndelsen af Febr. ses han hos Chr. M. Falsen (V, 60) i
Diskussion om det af denne og Adler udarbejdede Udkast til en
Grundlov for Norge, og 16. Febr. er han tilstede ved det berømte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:13 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/17/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free